23948sdkhjf

Klumme: Fra monotone solcelleanlæg til energilandskaber med merværdi

Der er store gevinster for både kommuner, energiselskaber og lokale borgere i at samtænke solcelleanlæg med tiltag, der fremmer biodiversitet, friluftsliv og egnsudvikling til glæde for klimaet, dyre- og menneskelivet.   

I takt med at prisen på solceller falder drastisk, ser energiselskaberne en god økonomisk og bæredygtig forretning i at etablere solcelleanlæg. Derfor opføres der i disse år store solcelleanlæg, der ofte placeres på tidligere landbrugsarealer, der ikke længere er økonomisk fordelagtige for ejerne at dyrke. Solceller er en del af den grønne omstilling, men på samfundsniveau får vi mest ud af investeringerne i grønne og bæredygtige teknologier ved at tænke helhedsorienteret.

Der er nok ikke mange af os, der drømmer om at være naboer til store, monotone energianlæg. Det ville alt andet lige straks være en helt anden sag, hvis kommuner, energiselskaber og lokalbefolkning havde et fælles mål om at få solcelleanlæg bedst muligt etableret i landskabet. Det mål er i sigte, hvis man kunne få udnyttet de mange gevinster, der er ved at samtænke etableringen af solcelleanlæg med andre bæredygtige tiltag.

En national strategi for verdensmålslandskaber

I landskabsarkitekturen arbejder vi ofte ud fra en mere-end-tilgang, hvor et teknisk klimasikringsanlæg også bliver et rekreativt byrum, en skolegård bliver et samlingssted for lokalbefolkningen og et grønt friareal for byboerne også fremmer forudsætninger for øget dyre- og planteliv. Den samme mere-end tankegang kunne anvendes som et strategisk styringsredskab for etablering af de mange solcelleanlæg, der skyder op rundt omkring i det danske landskab. Tænk, hvis vi kunne vende opfattelsen fra at være ’trælse anlæg’ til ’energilandskaber med merværdi’.

Man kunne forstille sig, at der bliver etableret en national strategi for udviklingen af energilandskaber, der tager afsæt i FN’s 17 Verdensmål, for at sikre så bredt funderet en tilgang som overhovedet muligt. En national drejebog for Verdensmålslandskaber, der udstikker rammerne for de mest energi- og økonomisk fordelagtige placeringer, der tilmed er velintegrerede i landskabet og er kombineret med tiltag, der giver lokalbefolkningen adgang til nye rekreative oplevelseslandskaber, skaber levesteder for planter og dyr og generelt åbner for friluftsliv og nye herlighedsværdier.

Ved at udpege nye områder som en art ’Verdensmålslandskaber’ kunne man sikre, at solcelleparkerne bliver mere end. En ikke helt ligegyldig sidegevinst vil være at staten, kommunerne og energiselskaberne endelig fik et styringsredskab, der ikke blot sikrer en helhedsorienteret tilgang, men også giver mulighed for at bidrage til den gode fortælling om den merværdi, man tilmed kan opnå ved at fremme grøn energi.

Den grønne omstilling er nødvendig, og ved at anlægge en helhedsorienteret tilgang til udviklingen af vores energilandskaber, sikrer vi, at helheden bliver mere end summen af enkeltdelene.

Dette indlæg er skrevet af Signe Bang Korsnes, kompetenceleder for bæredygtighed i Arkitema KBH og bestyrelsesmedlem Solar City Denmark og Susanne Renée Grunkin, kompetenceleder Arkitema Urban.

Forsidefoto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen (2)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094