23948sdkhjf

Klumme: .. og hvad betyder dette lovforslag så for verdensmålene?

Regeringen har med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen netop besluttet, at i fremtiden skal alle lovforslag screenes i forhold til, om de kan have effekt på et eller flere af de 17 verdensmål, som FN vedtog i 2015, og som Danmark sammen med 192 andre lande har tilsluttet sig.

Og hvis lovforslaget vurderes at have positiv eller negativ effekt i relevant omfang, skal der foretages en konsekvensberegning.

Beslutningen er en forløber for den nye, nationale handlingsplan, som regeringen forventes at ville fremlægge senest i juni i år. Handlingsplanen skal understøtte Danmarks arbejde med de 17 verdensmål, som rummer 169 delmål for, hvordan vi skaber en mere bæredygtig verden i 2030 – økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Regeringens tiltag virker oplagt i forhold til at sikre, at arbejdet med verdensmålene ikke blot er en hensigtserklæring, Blue Sky Dreaming eller en dekorativ charm, man trækker på armbåndet ved festlige lejligheder.

Verdensmål i alting

Engang var EDB et redskab, man brugte til helt særlige opgaver i en organisation. I dag er der ”IT i alting”.

Engang var CSR lig med sponsorater til den lokale sportsklub. I dag forstår vi, at man som virksomhed må tænke social og miljømæssig ansvarlighed ind i alle led af virksomhedens måde at agere på - og tænke ”CSR i alting”.

Engang var informationschefens vigtigste opgave at udgive et personaleblad og en årsberetning på glittet papir. I dag ved vi, at der er ”kommunikation i alting”, og at en af kommunikationschefens vigtigste opgaver er at trykprøve ledelsesbeslutninger, inden de tages: Kan de kommunikeres og accepteres af virksomhedens stakeholdere?

Hvis ikke, er der måske tale om dårlige beslutninger, som bør genovervejes.

På samme måde er vi på vej til at tænke ”Verdensmål i alting”. Mange virksomheder – store som små - gennemgår for tiden deres værdikæde for at se, hvordan regnestykket ser ud i forhold til at bidrage til verdensmålene positivt og negativt.

Hvor der er underskud på kontoen, genovervejes politiker, materialer, leverandører, processer og distribution. Hvor der er styrkepositioner, genovervejes mulighederne for at sætte mere tryk på og skabe en markedsmæssig fordel. Vi taler om at bage verdensmålene ind i selve forretningsstrategien og i alle dens delstrategier.

Derfor er det helt oplagt, at politikerne følger med og får bagt verdensmålene ind i alle relevante dele af lovgivningen. Den lovgivning, som i mange tilfælde skaber rammevilkårene for, at erhvervslivet kan gøre deres del af indsatsen i forhold til verdensmålene - på en måde, som er bæredygtig også økonomisk.

Spændende bliver det, hvordan lovforslagene vil se ud, efter at de er blevet trykprøvet. Hvor vil balancen ligge i forhold til andre hensyn som økonomi og beskæftigelse her og nu, vil hockeystaven igen blive taget frem, og vil nogen bide regeringen i haserne, som vi har set Klimarådet gøre det i forhold til den grønne omstilling?

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094