23948sdkhjf

Hvad skal der ske med danske bio-affaldsfraktioner?

Torben Frandsen og Allan Kjersgaard, specialkonsulenter, Dansk Affaldsforening har skrevet dette eksterne indlæg

Med den politiske aftale om en klimaplan for affaldssektoren har regeringen og forligspartierne sat et loft for affaldsenergikapaciteten i 2030 på 2,6 mio. tons. Den danske mængde af restaffald skal dermed reduceres til samme niveau.

Dansk Affaldsforening har i tæt samarbejde med DTU udarbejdet en række scenarier for restaffaldsmængderne i 2030 på baggrund af DTU's model til fremskrivning af affaldsmængder, FRIDA. 

Analysen viser, at i det mest optimistiske scenarie vil affaldsmængderne til energiudnyttelse i 2030 falde til omtrent det niveau, der kan realisere det politiske mål for kapacitetstilpasning.
Imidlertid indgår en række bio-affaldsfraktioner hverken i vores best case-scenarie eller i den fremskrivning, der ligger til grund for klimaplanens kapacitetstilpasning. Det drejer sig især om trykimprægneret træ og have- og parkaffald. Men selvom dette affald ikke eksisterer i statistikkerne bag klimaaftalen, findes det altså i virkeligheden. Det er dels blevet udnyttet på danske affaldsenergianlæg, men også eksporteret til afbrænding i udlandet – mens Danmark samtidig har købt udenlandsk biomasse.

I et nyligt svar fra miljøministeren til Folketinget fremgår det, at mængden af have-og parkaffald og imprægneret træ, der gik til danske affaldsenergianlæg i 2019, udgjorde ca. 180.000 tons. Miljøstyrelsens fremskriver mængden til 280.000 tons i 2030. Det fremgår dog ikke klart, hvad der i fremtiden skal ske med denne biogene restaffaldsmængde, når den ikke er med i grundlaget for fremtidens affaldsenergikapacitet.

Dansk Affaldsforening mener, at Danmark bør udnytte eget restaffald og udtjente bioressourcer, før der importeres ny biomasse til energi. Vi må erkende, at den mængde vi importerer i dag, aldrig bliver bæredygtig. I stedet bør vi styrke energiudnyttelsen af vores indenlandske biomasseressourcer, der ikke kan genanvendes eller oparbejdes. Dette gælder særligt følgende:

- Trykimprægneret træ blev før 2017 udelukkende eksporteret til energiudnyttelse ved afbrænding, primært i Tyskland. Siden da er en række danske affaldsenergianlæg blevet godkendt til at energiudnytte trykimprægneret træ. Det kan ikke være i Danmarks interesse, at vi skal eksportere vores miljøproblemer – når de faktisk udgør en væsentlig energiressource, der på miljømæssigt forsvarlig vis kan behandles af danske affaldsenergianlæg.

- Have- og parkaffald, som ikke kan komposteres (f.eks. rødder og grene), er selv i neddelt form typisk for groft, jordholdigt og uhomogent til almindelige biomasseværker.

Affaldsenergianlægs robuste design er omvendt glimrende til dansk udnyttelse af denne ressource, som i stor stil desværre sendes ud af landet.

- Andet træ-affald (såkaldt A2-træ), der ikke kan godkendes som rent træ til genanvendelse herhjemme, fordi det indeholder maling, eksporteres via danske aftagere til udlandet – angiveligt til forberedelse til genanvendelse, men i realiteten også til afbrænding.

- Sekunda-halm fra både landbrugs- og energisektoren har på det seneste tiltrukket sig opmærksomhed som en væsentlig ikke-udnyttet dansk bioressource. På længere sigt kan halm måske håndteres på bioraffinaderier, men indtil da kan affaldsenergianlæg komme i spil som let tilgængelig og fornuftig aftager, fordi kvaliteten af sekunda-halm ikke egner sig til almindelige biomasseværker.

Derudover kan det nævnes, at ej heller shredder-affald eller visse typer farligt affald indgår i Miljøstyrelsens fremskrivning, der danner baggrund for kapacitetsloftet på 2,6 mio. tons. Dette affald – som både findes og i et vist omfang energiudnyttes i dag – skal der ligeså findes behandling for i 2030.

Import af nyt træer fra Baltikum, Canada, USA og Brasilien er uholdbart. Til gengæld er udnyttelse af biogene affaldsfraktioner i danske affaldsenergianlæg en gevinst, da det styrker forsyningssikkerheden, sikrer nationale CO2-reduktioner, lave priser for affaldshåndtering og varme, konkurrencedygtigheden for erhvervslivet og ikke mindst reducerer trækket på natur og biodiversitet.

Flere affaldsenergianlæg arbejder på at etablere CO2-fangst-anlæg. Dermed kan anlæggene blive negative CO2-udledere i regnskabsmæssig forstand. Lad os derfor udnytte dansk biomasseaffald på danske affaldsenergianlæg, så vi kan trække væsentlige CO2-emissioner fra i bestræbelserne for at nå 70-procents-målsætningen.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen (3)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.095