23948sdkhjf

Leder: Hvordan koger man ris?

Det spørgsmål stillede jeg for nyligt mig selv, da jeg stod i køkkenet og skulle lave mad.

For at finde svaret måtte jeg ty til vejledningen på posen. Men den havde ændret sig siden sidst jeg kogte ris, hvorfor jeg endte med en blanding af de to fremgangsmåder – og dermed kogte ris i 45 minutter (De kunne dog godt spises, bevares).

Jeg er faktisk en ret habil kok, men til hverdag er det altså min mand, der styrer slagets gang og laver mad til familien. Årsagen til min pludseligt opståede, manglende evne til at koge ris er, at jeg aldrig gør det. Jeg har en, der gør det for mig (Ja, jeg er godt gift). Og hvorfor skulle jeg så lagre den viden i min hjerne eller i det hele taget følge med i, hvordan riskognings-processen har ændret sig over tid?

Men hvis jeg kan glemme, hvordan man koger ris, hvilke andre - og indrømmet - vigtigere ting, kan jeg så ikke også risikere at ’glemme’ - blot fordi nogen gør det for mig?

I øjeblikket samler forsyningsselskaber, virksomheder og forskere mængder af forbrugsdata ind. De lagres i systemer og databaser, hvor det hele koges sammen til en helt ny mængde data, som så kan bruges til at gøre forbrugerne mere energi-bevidste og vores bygninger mere energieffektive; til at få apparater og sensorer til at tale samme og derved gøre det nemmere for alle at sætte ind der, hvor der ud fra et klima-mæssigt perspektiv er behov for det.

Der sættes ind på to fronter. Forsynings- og energiselskaberne i Danmark får en ikke undseelig håndsrækning til at justere og effektivisere, dels produktionen af el, vand og varme og dels forsyningen af selv samme produkter. Staten, kommuner og andre aktører får et værktøj, der kan hjælpe med til at ældre, eksisterende bygninger energirenoveres mest hensigtsmæssigt, så der kan skrues mest effektivt ned for energiforbrug og CO2-udledning i før nævnte ældre, eksisterende bygninger.

Rykker man ind hos danskerne er kongstanken, at vi skal blive langt mere opmærksomme på vores forbrug og kigge på vores boliger som små energisystemer, der spiller en større rolle i den store forsynings-matrix. At vi skal blive prosumers i stedet for consumers og agere ud fra de data, der bliver os fremlagt, så der også her skrues mest effektivt ned for energiforbrug og CO2-udledning.

I første tilfælde er jeg ikke i tvivl. Set med klima-brillerne på bliver Danmark – og verden om man vil – et bedre sted, hvis data kan vise vejen til sektorkobling, lavere og smartere energiforbrug - med en reduktion i CO2-udledningen til følge.

I sidst nævnte tilfælde er der heller ingen tvivl – og dog. Data kan og skal være med til at skabe en befolkning, der har fuldstændig styr på, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at lade elbilen, vaske tøj og hvordan det er bedst og billigst at skrue op for varmeanlægget, når vinteren og frostgraderne sniger sig ind på os.

Men er det muligt, når el-, vand- og varmemåleren aflæses af sig selv? Når fjernvarmeanlægget overvåges andet steds fra, og vi derfor ikke længere selv behøver at holde øje med fejl og mangler. Når vi får at vide, hvad vi skal gøre, og hvornår det skal gøres.

Vil vi ende med at være en flok ubevidste forbrugere, fordi der altid og hele tiden er nogen, der har regnet den ud og gør det for os?

Jeg håber det ikke.

Jeg vil i hvert tilfælde gøre mit for – til trods for alskens data og intelligente målere – fortsat at være en bevidst forbruger, der stadig formår at aflæse en elmåler og vide hvornår og hvordan, der skal skrues op for varmen.

Og så i øvrigt inden for nærmeste fremtid få opøvet min evne til at koge ris.

Lederen er fra 1. udgave af magasinet Forsyning, der udkom 10 februar 2021.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Forsyning.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094