23948sdkhjf

Energiforum uddeler årets Energi- og Miljøpris til...

Region Sjælland får årets Energi- og Miljøpris for at udfylde et tomrum som koordinator og drivkraft i imponerende regionalt energiprojekt.
Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard har netop overrakt Energi- og Miljøprisen på Energiforum 2012 i Nyborg.

Det blev Region Sjælland, der dette år løb med æren.

Nye standarder
Region Sjælland har sat nye standarder for, hvordan regioner kan spille en afgørende rolle på energi- og klimaområdet. Regionen er trådt i karakter som koordinator af regionale energiaktiviteter og har dermed banet vejen for energiinvesteringer for mere end 450 mio. kr. Det belønnes med årets Energi- og miljøpris.

- Energiinvesteringer er økonomisk fornuftige, bidrager til klimavenlig udvikling og giver vækst og beskæftigelse. Opbakningen regionalt og i EU har været stor, så der var virkelig meget, der talte for, at vi som region skulle gå foran i sådan et projekt.

Så kort kan regionsformand Steen Bach Nielsen forklare regionens store engagement i energiprojektet REEEZ (Renewable Energy and Energy Efficiency in Zealand). Regionen har sammen med 12 kommuner og en række andre lokale aktører defineret energieffektiviseringsprojekter og omstilling til vedvarende energi for knap 470 mio. kr., som parterne selv finansierer. EU støtter projektet med knap 20 mio. kr. til forberedelse af investeringerne.

Konkret handling med stor effekt
Region Sjælland var sammen med Mandag Morgen og Icopals energitag nomineret til årets Energi- og Miljøpris, og en enig dommerkomite pegede på Region Sjælland som vinder. Energiforum Danmarks formand Mads Bo Bojesen forklarer:

- Region Sjælland har altid gjort en god energioptimeringsindsats i driften af deres egne bygninger, og de er ambitiøse når det gælder klimapolitik og energieffektivitet, men med REEEZ-initiativet viser de også, at de tager energi- og klimaudfordringen så alvorligt, at de er parate til at satse massivt på de tiltag, som er så nødvendige. Samtidig formår de at motivere deres regionale samarbejdspartnere til at gå med. Region Sjælland tager konsekvensen af sin klimapolitik gennem konkret handling med stor effekt.

Regionerne kan spille en vigtig rolle
Det er initiativer som REEEZ-projektet, der skal bringe os nærmere Folketingets ambitiøse målsætninger på energi- og klimaområdet. Energiforum Danmark vil generelt opfordre regionerne til at gå endnu mere ind i energi- og klimaarbejdet. Mads Bo Bojesen uddyber:

- Både kommuner og regioner har rigtig mange vigtige energiaktiviteter, og lige nu lægges der strategiske energiplaner, der skal udstikke rammerne for udviklingen. Her kan og bør regionerne spille en vigtig rolle, fordi der er et stort behov for at kigge på energiforsyning på tværs af kommunegrænserne. Nogle regioner gør det allerede, og Region Sjælland viser, at regionerne derudover også kan spille en mere konkret og handlingsorienteret rolle, og det synes vi er meget inspirerende og motiverende.

Mange bække små bliver til næsten 1000 job
I Region Sjælland er regionsformand Steen Bach Nielsen glad for den store regionale opbakning:

- Vi er stolte over, at så mange kommuner er med på vognen, og at vi ved at samle vores ideer og projekter i en pulje kan investere så massivt i området. Det er ikke bare klimaet og energiregningen, der får glæde af projektet, de mange investeringer fører til aktiviteter, der svarer til næsten 1000 årsværk, hvilket giver et hårdt tiltrængt løft til beskæftigelsen, siger en glad Steen Bach Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141