23948sdkhjf

Dansk elselskab fortsætter med at udvide i Norge

True Energy har indgået tre nye kontrakter i Norge inden for det seneste år. 

Sidst er der blevet underskrevet en aftale med energivirksomheden Smart Energi, der servicerer kunder i hele Norge.

- Norge er Europas hovedstad for elbiler. Her får vi bevis for, at vores løsninger kan skalere
gnidningsfrit. En virksomhed som Smart Energi med fokus på grønne løsninger og innovative produkter er en perfekt partner, og vi ser frem til samarbejdet, som vil gøre det nemt og automatisk for kunder at bruge el så billigt og grønt som muligt, siger Charlotte Sand, direktør og grundlægger i True Energy.

Adgang til nye løsninger

I 2020 er næsten 75% af nysalget i Norge elbiler eller plugin-hybrider. Der arbejdes på planer om at stoppe for salget af nye benzin- og dieselbiler inden udgangen af 2025.

Det er medvirkende til, at Norge i dag står med muligheder og udfordringer, som venter om hjørnet i Danmark, som har meldt ud, at salg af nye benzin- og dieselbiler skal stoppe ved udgangen af 2030.

Smart Energi får nu adgang til nye løsninger, uden at det kræver længerevarende
udviklingsarbejde.

- Vi glæder os over de nye muligheder True Energy giver både os og vores kunder. Det gælder for eksempel for integration og styring af elbilsopladning samt optimering af energiforbrug, så det passer med individuelle ønsker og værdier, siger Hilde Bekkevard, administrerende direktør i Smart Energi.

Om Smart Energi

Smart Energi er del af den 125 år gamle Frederiksstad Energi-koncern. Virksomheden har stærkt fokus på vedvarende energi og innovative, grønne energiløsninger.

Med udgangspunkt i Frederiksstad har Smart Energi opbygget et kundegrundlag over hele Norge. Det er blandt andet sket gennem varemærkerne Follo Energi, Røyken Kraft, Kragerø Kraft og Askøy Energi.

Ud over et bredt udvalg af fleksible strømaftaler er Smart Energi også kendt for et fokus på solceller, som de var blandt de første til at sælge i Norge.

I 2019 havde virksomheden en samlet omsætning på godt 318 millioner norske kroner og et overskud efter skat på godt 12 millioner norske kroner.

Kilde: True Energy

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078