23948sdkhjf

Siemens Gamesa går ind i nyt land

Vindmølleproducenten har landet sin første ordre i Etiopien – til det statslige energiselskab Ethiopian Electric Power.

Ordren er på 29 styk SG3.4-132-vindmøller, og den 100 MW store Assela-vindmøllepark vil kunne levere strøm til 400.000 etiopiske husstandes gennemsnitlige forbrug.

- Siemens Gamesa er opsat på at øge sin førerposition på tværs af Afrika og samtidig hjælpe med omstilling til grøn energi over hele kontinentet. Derfor er vi ekstremt glade for at begynde at arbejde i Etiopien og ser frem til samarbejdet med både EEP og landet for at fremme deres omstilling til vedvarende energi og for at nå deres energiomstillingsmål, siger Roberto Sabalza, CEO for onshore Southern Europe og Afrika hos Siemens Gamesa.

Etiopien har som mål at være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2030. I dag er der opstillet en vedvarende kapacitet på 324 MW i landet, men der er identificeret et potentiale helt op til 10 GW.

Frem mod 2029 forventer man alene at installere cirka 2 GW vindkapacitet. Dertil kommer solenergi, geotermi og biomasse.

De 100 MW fra Siemens Gamesa skal efter planen være i drift i begyndelsen af 2023.

Projektet er finansieret af den danske stat via Danida Business Finance som et lån givet til Etiopien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.216