23948sdkhjf

Organisk vækst og opkøb løfter Eltronic til nye højder

Væksten fortsætter hos den store industrikoncern Eltronic Group.

I sit nyeste regnskab, der netop er offentliggjort, blev omsætningen løftet med 100 mio. kr., hvilket er en vækst på 16 procent.  

Fremgangen er et resultat af organisk vækst og opkøb. I 2020 købte koncernen selskaberne Dynatest, Biir og Blaaholm. Alle tre virksomheder har tilført Eltronic Group teknologiske, digitale og menneskelige kompetencer, der bidrager til og understøtter koncernens fremtidige konkurrenceevne, skriver Eltronic i en pressemeddelelse.

Om Eltronic Group 
Eltronic Group er en vidensvirksomhed, der siden sin grundlæggelse i 2000 har specialiseret sig inden for udvikling af produktionsteknologi til bl.a. den maritime industri, fremstillings- og vind industrien.

Koncernen består af Eltronic A/S, Eltronic Fueltech A/S, Eltronic Wind Solution A/S, Data Intelligence A/S, Sonne A/S (80%), Dynatest A/S, TS Tech (70%), HE Marine A/S, Blaaholm A/S og Biir A/S. 

Koncernen beskæftigede i regnskabsåret i gennemsnit 609 medarbejdere, herunder 300 ingeniører og teknikere, som arbejder ud fra koncernens hovedkontor i Hedensted, samt godt 100 medarbejdere i de 4 udenlandske selskaber.

Bundlinjen blev også forbedret. Resultatet før skat blev mere end fordoblet fra 15,6 mio. kr. til 34,1 mio. kr.

 - Jeg ser dette som et tilfredsstillende resultat. Det er ligeledes positivt, at vi igen i år formår at præstere en vækst i årets resultat, selv med store investeringer i nye produkter og udbygning af organisationen i udlandet. Det understøtter fint den rejse, vi er på, siger administrerende direktør Lars Jensen, Eltronic Group.

Koncernens peger også på, at medarbejdernes håndtering af corona har haft afgørende betydning for fremgangen.

- Covid-19 har ændret den måde, vi arbejder hjemmefra på og samtidig forbedret vores globale konkurrenceevne. Det har ikke været uden økonomiske omkostninger i regnskabsåret, men vi forventer, på grund af denne transformation og medarbejdernes indsats, en styrket værdiskabelse for vores kunder i fremtiden, forklarer Lars Jensen. 

Udvikler bæredygtige løsninger

Eltronic Group ser positivt ind i 2021, og koncernen ønsker at styrke positionen som bæredygtig profil yderligere.

Fokusset bliver derfor at løfte bæredygtighedsniveauet i kundernes fremstillingsproces, så kunderne kan blive endnu mere konkurrencedygtige.  I øjeblikket er koncernen blandt andet involveret i projekter og udvikling indenfor øget bæredygtighed i produktion og installation af vindmøller og anvendelse af fossilfrie gasser til brændstoffer. 

- Vores kunder aftager flere af vores standardiserede produktplatforme i udlandet, og samtidig udbygger vi vores globale serviceselskaber tæt på kunderne med digital support fra Danmark, siger Lars Jensen. 

Eltronic Group A/S
mio. kr. 2019/20 2019/20
Nettoomsætning 718,4 618,8
EBITDA 60,9 46,9
Resultat før skat 34,1 15,6
Årets resultat 22,8 9,5
Balancesum 515,4 423,9
Egenkapital 141,5 115,5
Antal ansatte 609 457
Regnskabsåret blev afsluttet 31. oktober 2020
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141