23948sdkhjf

Sidste bid af konkurs-ramt vindleverandør solgt

Nu får de sidste aktiviteter fra Blaaholm-boet nyt liv.

Det er Eltronic Group, som har købt forretningsbenet Blaaholm Hard Automation, som nu fortsætter under navnet Blaaholm A/S med samme set-up af nøglepersoner som tidligere. 

Forretningen kommer til at beskæftige otte udviklings- og salgsmedarbejdere, mens hovedsædet kommer til at ligge i Varde. I fremtiden skal Eltronics produktions- og service-forretninger stå for den tekniske udførelse. 

- Jeg er særdeles tilfreds med, at vi er kommet på plads med salget af den største division - Blaaholm Hard Automation, siger Torben Blåholm, der i sin tid grundlagde virksomheden og som fortsætter i det nye set-up. 

- Vi glæder os meget til at genoptage samarbejdet med vores trofaste, globale kunder og leverandører samt fortsætte igangværende projekter, uddyber han.

Udstyr til store konstruktioner 

Overtagelsen betyder, at Blaaholm fortsat kan levere turnkey-produktionsudstyr til vindmøllemarkedet med speciale i blandt andet onshore- og offshore-tårnfabrikker og monopileproduktion.

Hard Automation-forretningen har sit omdrejningspunkt om specialudviklede og standardiserede løsninger til at svejse, bukke og intern transport.

Samtidig passer opkøbet godt til Eltronic Groups vind-forretning i Kina, som blandt andet producerer transportudstyr til vindmøllesektoren.

Grundlægger kommer til at løfte niveau

Blaaholm tilfører ikke alene stor teknologisk viden, men selve hjertet af Blaaholm, grundlægger Torben Blåholm vil i høj grad løfte niveauet inden for innovation og koncepter, der kan genanvendes i hele branchen, uddyber Lars Jensen, CEO i Eltronic Group. 

Med opkøbet af Blaaholm beskæftiger virksomhederne i Eltronic Group A/S nu ca. 650 medarbejdere og omsætter på årsbasis ca. 800 millioner kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125