Mikkel Brandrup har skrevet dette indlæg Foto: Dansk Affaldsforening

CO2-fangst på affaldsenergi-anlæg er teknisk muligt, økonomisk attraktivt og en realistisk løsning, der kan bidrage væsentligt til at nå klimamålet om 70% CO2-reduktion i 2030. Det viser en ny rapport, som Rambøll har udarbejdet for Dansk Affaldsforening. 

Selvom vi skal sortere og genanvende mere affald, vil der også i 2030 være restaffald, der bedst udnyttes på et affaldsenergianlæg ved at blive omdannet til grøn fjernvarme og elektricitet. Danske affaldsenergianlæg kan samtidig bidrage med en reduktion på 600.000 tons fossil CO2 frem mod 2030 – og på langt sigt også den biogene del af affaldet, så anlæggene i princippet ”optager” CO2 og bidrager med negative udledninger.

Første fuldskalaanlæg på vej

Flere danske anlæg intensiverer arbejdet med CO2-fangst og har konkrete projekter i støbeskeen. For at nå i mål er der dog behov for, at Folketinget tager beslutninger om rammevilkår for anlæggene, og den nødvendige infrastruktur til den efterfølgende lagring eller nyttiggørelse. 

Det første forsøgsanlæg er på vej i København på Amager Bakke (ARC), der også har søgt EU-støtte til etablering af det første fuldskalaanlæg fra omkring 2025. Anlæg i resten af Danmark arbejder også med fremtidige energistrategier, der omfatter mulighederne for CO2-fangst fra affaldsenergianlæg.

Nødvendigt og muligt

Både Klimarådet og Concito har peget på CO2-fangst på affaldsenergianlæg som væsentlige elementer i at nå 70% CO2-reduktion. Senest har regeringen i sit klimaprogram vurderet, at CO2-fangst skal bidrage med 4-9 mio. ton CO2-reduktion i 2030.

Affaldsenergi-anlæg har gode forudsætninger for at etablere CO2-fangst. Det skyldes, at fangstanlægget forholdsvis let kan spille sammen med røggasrensning, som allerede er etableret. Det kan også driftes med udtag af damp til brug for CO2-fangst i processen. CO2-fangst medfører ligeledes øget energiproduktion i form af overskudsvarme fra processen, som kan afsættes på de fjernvarmenet, affaldsenergianlæggene er tilkoblet.

Fornuftig økonomi – men udfordres af afgifter

Selve CO2-fangsten på affaldsenergi-anlæg forventes at kunne gennemføres til en selskabsøkonomisk omkostning på ca. 345 kr./ton CO2 på kort sigt (inden 2030), inkl. investering, drift og vedligehold. For hele værdikæden inkl. transport og lagring af CO2 vurderes omkostningerne at være 595-1160 kr./ton CO2 på kort sigt. Omkostningen vurderes at kunne bringes ned på 410-930 kr./ton CO2 på længere sigt. 

I dag betaler affaldsenergianlæg CO2-afgift og køb af CO2-kvoter på omegnen af 300 kr./ton fossil CO2, dvs. ca. 150 kr./ton for den samlede mængde. Derudover betales der affaldsvarmeafgift, som ikke giver incitamenter til investering i CO2-fangst. Det betyder, at de afgifter, der eventuelt kan spares ved CO2-fangst i dag, ikke er tilstrækkelige til at dække omkostningerne ved at etablere og sætte CO2-fangst på anlæggene.

En afgiftsomlægning og en forhøjelse af CO2-afgifter til betaling per fanget ton CO2 mv., er blandt de mulige løsninger, men der skal mere til. 

Transport og lagring

Der er brug for, at der fra politisk side træffes beslutninger om en række forhold, såfremt CO2-fangst på affaldsenergi-anlæg skal kunne realiseres. Det kræver sikker lovhjemmel og andre garantier, før affaldsenergianlæggene kan investere, særligt i den nødvendige fuldskala inden 2030. 

Og selvom selve CO2-fangsten er mulig, forudsætter den samtidig en infrastruktur til transport og lagring. En mulig løsning er, at staten påtager sig ansvaret for dette og eventuelt selv etablerer komprimerings- og lagerfaciliteter. Dette er parallelt til Energinets rolle ift. for transmission af el og gas. Dette kunne fx besluttes i forbindelse med en kommende CCS(U)-strategi. 

Allerede nu undersøges der muligheder for at lagre CO2 i den danske undergrund, og med aftalen om udfasning af olieindvindingen i Nordsøen lægges der op til, at oliefelterne i stedet kan omdannes til CO2-lagre. Men der undersøges også andre mere kystnære lagringsmuligheder, som der også peget på i Rambølls rapport.

En ny erhvervsmæssig styrkeposition for Danmark

Udvikling af CO2-fangst-løsninger og systemintegration kan blive en erhvervsmulighed i form af ny teknologi og arbejdspladser. CCS(U)-sektoren forventes på verdensplan at vokse fra 1,6 mia. dollars i år til 3,5 mia. dollars i 2025. Nogle af verdens største økonomier som Kina og Japan har sat alle sejl mod at blive CO2-neutrale. Størstedelen af verden leder efter løsninger til den sidste CO2, som er svær at fjerne eller undgå eller om muligt nyttiggøre. 

Danmark er i forvejen førende på affaldsenergi-området. At udvikle CO2-fangst og gå vejen mod en CO2-neutral sektor kan udgøre et vigtigt afsæt for systemeksport og nye rådgivningsydelser, der kan skabe højteknologiske arbejdspladser med stor værdi for Danmark.

Samlet set er konklusionen klar. CO2-fangst er teknisk og økonomisk mulig og har et stort potentiale. Vi skal rykke nu og skabe rammerne for fremtiden.

Artiklen er en del af temaet Klumme.