23948sdkhjf

Dansk Energi stifter ny gasforening

Gasmarkedet for private er i grøde. Men flere af aktørerne på markedet ser et behov for fælles rammer. En ny gasforening i Dansk Energis regi vil slå kræfterne sammen om at skabe et bedre marked – til gavn for både forbrugere og virksomheder.
Markedet for gas er frit for de 400.000 danskere med naturgasfyr - men de færreste benytter sig af det. Den konkurrence vil en række aktører være med til at stimulere. Det er en af grundene til, at Dansk Energi stifter foreningen Dansk Gas.

- Gassen er en vigtig byggesten i Danmarks transformation mod renere energi. En lang række selskaber ser betydelige kommercielle muligheder på gasmarkedet. Men samtidig er der en række praktiske barrierer, som skal mindskes, derfor stifter vi Dansk Gas for at samle kræfterne om at skabe de bedste markedsmuligheder for kunder og virksomheder, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

Dansk Gas vil spænde over både producenter, netejere og detailselskaber. Foreningens mål er at fremme og dokumentere gassens store rolle i fremtidens energibillede og samtidig være forum for et branchesamarbejde, der skaber gode rammer for konkurrencen på detailmarkedet.

- Det er nødvendigt, at vi får lavet nogle gode spilleregler og sørger for, at de bliver overholdt, så alle får det optimale ud af et frit gasmarked. Det løses bedst ved at vende tingene i en ordentlig dialog og her vil den nystiftede Dansk Gas være omdrejningspunktet, siger Lars Aagaard.

Der er allerede gang i gasmarkedet. I 2010 var det således hele 20 pct. af forbruget, som skiftede leverandør. Det er dog fortsat de store kunder, som har fået øjnene op for mulighederne. For det var samtidig kun 1,1 pct. af alle aftagere, der skiftede kunder. Målet med foreningen er at skabe rammer, som gør, at privatkunder ved leverandørskifte ikke oplever, at de bliver kastebold i tvister om opsigelsesperioden eller får andre problemer.

På den stiftende generalforsamling deltager følgende virksomheder: E.On., SE, EnergiNord, Shell, Nordjysk Elhandel, OK, Tre-For, Energi Danmark, Sydfyns Elforsyning og Dong Energy.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141