23948sdkhjf

Siemens og Energinet knækker koden til balancering af elnettet

Betyder det noget for balancen i det danske elsystem, hvis et indkøbscenter venter med at tænde sit køleanlæg, til en vindfront er over landet, i stedet for at lade det køre, mens det er vindstille?

Ja, men i den store sammenhæng spiller strømforbruget i køleanlægget i et enkelt indkøbscenter naturligvis ikke den store rolle. Men hvis klimaanlæggene i alle landets indkøbscentre begynder at reagere på vind og vejr, så er det pludselig en helt anden snak, og derfor har Energinet og Siemens, der optimerer klimaanlæg til bl.a. indkøbscentre, i en intensiv, ugelang workshop forsøgt i fællesskab at knække koden. 

Og resultaterne viser både, at det er praktisk muligt, og at der kan være penge at tjene for ejerne af anlæggene:

- Det er afgørende for fremtidens forsyningssikkerhed, at vi finder nye måder at sikre balancen i elnettet. Størstedelen af vores strøm vil blive produceret, som ”vinden blæser” og ”solen skinner”, og der vil være færre og færre af de traditionelle kraftværker, som kan skrue op og ned for produktionen. Hvis fleksibelt forbrug fra mange bække små kan blive til en stor å, så vi får vi både mere fleksibelt forbrug, som kan bydes i ind i Energinets marked for systemydelser, og en god og en grøn forretning for de virksomheder, der stiller fleksibiliteten til rådighed, siger Signe Horn Rosted, Vice President for Forretning og Elmarked i Energinet.

Hun glæder sig over, at Energinet og Siemens sammen har vist, at det er realistisk, at shoppingcentre kan levere balanceydelser på 10 MW – på længere sigt, når andre typer bygninger også kommer i spil, har potentiale til at aktivere op til 100 MW i forbrugsfleksibilitet.

Fortjeneste i en grøn sags tjeneste

Jesper Skou, divisionsdirektør i Siemens, glæder sig ligeledes over resultaterne.

- Energifleksibiliteten, der ligger hos shoppingcentre, erhvervsejendomme og andre store energiforbrugere, kommer til at spille en nøglerolle i en samfundsøkonomisk vej mod et 100 procent grønt energisystem. Vi har sammen med Energinet regnet på mange parametre, og vi har i Siemens nu en dansk løsning for at integrere store bygninger i elnettet som såkaldte virtuelle kraftværker. En løsning, der faktisk er meget tæt på at kunne se en positiv business case for bygninger i Danmark, siger han, og fortsætter:

- Vi har gennem mange år energieffektiviseret bygninger og derigennem skåret 20-40 procent af energiforbruget, men nu er vi også klar med en køreplan for, hvordan alle vores bygningskunder kan tjene penge eller reducere omkostningerne til køle- og ventilationsanlæg mv., fordi de får muligheden for at levere ydelser, som de kan tjene penge på. Endda i en grøn sags tjeneste og uden at gå på kompromis med den indendørs komfort.

Åbne laboratorier

Workshoppen parterne deltog i er en del af Energinets løbende arbejde med at sikre udvikling og innovation i elmarkedet. Sammen med virksomheder holdes åbne laboratorier - ”Open Door Labs” - for i fællesskab at finde løsninger på de forhindringer, der ligger i vejen for en grøn omstilling af det danske elsystem. 

- Danmark når kun sine meget ambitiøse klimamål, hvis forskellige sektorer og brancher arbejder sammen og tænker på tværs. I Open Door Labs sætter vi os sammen og løser helt konkrete problemer, som fx Siemens og Siemens kunder løber ind i, når de møder vores markeder - og omvendt de problemer, vi møder hos nye aktører, når de leverer balanceringsydelser til Energinet. Ved at bruge en helt konkret case, kommer vi helt ind til benet i forhold til alle de barrierer og potentialer, som der i dag er, siger Signe Horn Rosted.

- Vi har i Energinet ikke løsningerne på fremtidens smarte produkter og teknologier. Men vi har en stor viden om elmarkedet og en masse data om elsystemet, fx prissignaler, live informationer om CO2-udledning osv. Det er alt sammen noget, som iværksættere og innovative virksomheder kan bruge, når de skal opfinde fremtidens løsninger og services til den fleksible elforbruger.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111