23948sdkhjf

Solrød forhandler med EU om millionstøtte til biogasanlæg

Solrøds borgmester har været i afgørende forhandlinger med EU-embedsmænd om millionstøtte til det planlagte biogasanlæg i Solrød.
Biogasanlæg i Solrød kan fra 2015 mindske CO2-udledning, fjerne tanglugt, give landmænd bedre gødning og sikre et bedre havmiljø.

- Det startede for flere år siden med en sur email fra en borger. Nu er Solrød godt på vej til at få EU-støtte til et nyt biogasanlæg, der kan stå klar om tre år, fortæller borgmesteren i Solrød, Niels Hörup (V) til Zealand Denmark.

Trusler om smædekampagne
Borgeren truede ham med en smædekampagne, hvis kommunen ikke fjernede lugten fra stranden, hvor han boede. Det lugtede af kloak, fortalte borgeren. Borgmesteren svarede, at han var velkommen til at gå i gang med sin kampagne, men at borgerne skulle være med til at finde en løsning, blandt andet ved, at borgerne selv var med til at samle tang.

- Så var der nogle kloge hoveder, der sagde, at den metan og lattergas, der bliver frigivet, når tangen går i forrådnelse og lugter, den måtte man kunne bruge til noget, beretter Niels Hörup.

Foretræde for EU-embedsmænd
Borgmesteren har netop sammen med en sjællandsk delegation deltaget i afgørende forhandlinger med fem EU-embedsmænd fra EU-Kommissionen om EU-støtte på op til fem millioner kroner. Hvis Solrød får pengene, skal de gå til rådgivning og planlægning af opførelsen af et biogasanlæg, der fra 2015 – hvis alt går vel – skal producere el og fjernvarme til borgerne i kommunen.

- Udover at være konkret betaling, så opfatter vi det som en blåstempling af, at dette er en vej frem, siger Niels Hörup.

Han forklarer, at det er en del af Solrød Kommunes klimaplan at nedsætte udledningen af drivhusgasser med 50 procent i 2025. Af det vil biogasanlægget give halvdelen, siger han. Samtidig vil anlægget mindske CO2-forbruget og give et bedre havmiljø ved at hive fosfor og kvælstof op af Øresund.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078