23948sdkhjf

Stemning for mere biogas i Solrød: Ny nabo kan være på vej til Solrød Biogas

Et flertal i byrådet har på et byrådsmøde tidligere på måneden godkendt forslaget til lokalplanen for det område, hvor virksomheden Solrød Bioenergi ApS gerne vil etablere et nyt biogasanlæg. Samtidig godkendte byrådet en miljøkonsekvensrapport og udkast til miljøgodkendelse til anlægget.

Solrød Bioenergi ønsker at etablere biogasanlægget nær det allerede eksisterende biogasanlæg, Solrød Biogas. 

Et flertal i byrådet besluttede derfor i april 2020 at sætte gang i arbejdet med en ny lokalplan for området, og det er det arbejde, der nu ligger klar til at blive sendt i høring.

Lokalplanforslaget sendes i høring i perioden fra den 13. oktober til den 8. december 2020. Samtidig er der planlagt et borgermøde den 26. oktober kl. 17-18.30 i Havdrup Idrætscenter, hvor borgerne kan komme med input til lokalplanen og spørge ind til detaljerne i planen.

- Det også god mening, at vi definerer rammerne for et eventuelt nyt biogasanlæg på det område, som i vores kommuneplan netop er udlagt til for eksempel biogasproduktion. Et flertal byrådet tror på, at det er en god idé at etablere et biogasanlæg ved siden af det nuværende, og vi har nu sendt lokalplanforslaget i høring, så vi kan få belyst alle aspekter, inden vi tager den endelige afgørelse. Samtidig har vi valgt at afholde et borgermøde, hvor borgerne kan spørge ind til lokalplanforslaget, siger borgmester Niels Hörup i en pressemeddelelse. 

Mindre end ønsket

Det område, som lokalplanforslaget sætter rammerne for, er mindre, end hvad Solrød Bioenergi ApS oprindeligt henvendte sig til Solrød Kommune omkring.

Det skyldes, at en del af området i mellemtiden er blevet solgt til anden side.

Et flertal i byrådet vedtog derfor på byrådsmødet den 7. september 2020 at indskrænke området for lokalplanforslaget til at gælde et område ved siden af det eksisterende biogasanlæg Solrød Biogas A/S.

Biogasanlægget bliver i samme størrelsesorden som det eksisterende Solrød Biogas og kommer til at behandle 250.000 tons biomasse per år.

Cirka halvdelen af biomassen vil være kildesorteret organisk dagrenovation (KOD), resten er husdyrgødning og bioaffald fra storkøkkener, fødevare- og agroindustrien. Der vil samlet set være cirka 57 lastbiler per dag, der fragter biomassen.

Hvis Solrød Bioenergi ApS får mulighed for at opføre et biogasanlæg, oplyser virksomheden, at det vil medføre beskæftigelse for ca. 15 personer, og at anlægget vil sænke CO2-reduktionen med ca. 29.500 tons om året. Det vil svare til ca. 25 procent af Solrød Kommunes forventede nye mål for 2030 om en reduktion på 70 procent CO2 udledning.

I stedet for naturgas

Realiseres projektet arbejder Solrød Kommune hen imod, at biogassen kan anvendes i kommunen som opvarmningskilde i stedet for naturgas, som skal udfases senest i 2030.

Foreløbige beregninger viser, at 610 husstande i Jersie og Solrød Landsby vil kunne forsynes med overskudvarmen fra anlægget.

Samtidig viser beregninger, at hvis strandområdet øst for Strandvejen skal skifte fra naturgas til fjernvarme, som følge af den planlagte udfasning af naturgas, vil det løbe op i en forbrugerbetalt investering på i omegnen af 110 mio. kr. Den investering kan undgås ved skift fra naturgas til biogas.

Solrød Bioenergi ApS oplyser desuden, restproduktet fra biogasproduktionen skal bruges som gødning på marker, og at det på den måde også bidrager til den grønne omstilling i landbruget. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109