23948sdkhjf

Esbjerg forbereder sig på øget vindmølle-konkurrence efter Brexit

Hvis Brexit ender uden en handelsaftale, vil det betyde told på hovedkomponenter til vindmøller fra Danmark til Storbritannien. Samtidig barsler premierminister Boris Johnson med en kraftig britisk oprustning inden for havmølleindustrien. Det skriver JydskeVestkysten.

Begge er ting, der skal komme til at påvirke Esbjergs position på havmøllefronten. Derfor følger direktør for Esbjerg Havn, Dennis Jul Pedersen, spændt med i, hvad der sker på den anden side af Nordsøen.

- Sættes der ikke told på, ja så er vi fuldt konkurrencedygtige, men dette er absolut en situation vi skal tage meget alvorligt, siger Dennis Jul Pedersen til JydskeVestkysten.

Han fortæller dog, at der givet tilladelse eller planlagt 148 GW havvind i Europa hvoraf godt en tredjedel er i Storbritannien. Han mener derfor, at der bliver rigeligt plads til flere hubs omkring Nordsøen. Til Esbjergs fordel taler, at man har en stor kæde af underleverandører, der er vant til at arbejde med vindindustrien – det har man ikke i Storbritannien.

Originalartikel: https://jv.dk/artikel/brexit-giver-panderynker-i-esbjergs-vindeventyr

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093