23948sdkhjf

Evida kobler endnu et biogasanlæg på nettet

Biogasanlægget OL Bioenergy ved Langå udvider og kobles på det regionale gasnet.

- I Evida arbejder vi målrettet på at udnytte Danmarks store potentiale for grøn gas, og ved at tilslutte OL Bioenergys anlæg til gasnettet bidrager vi til, at både private forbrugere og virksomheder i nærområdet kan få gavn af det, siger Søren Hylleberg Sørensen, driftsdirektør i Evida.

OL Bioenergy har hidtil leveret grøn gas til Laurbjerg Kraftvarmeværk, men med udvidelsen af anlægget bliver det nu muligt også at levere grøn gas til det nærliggende Leca-værk. Det betyder, at Leca-værket kan køre på 100 procent grøn gas, når biogasanlægget kører på fuld kraft.

Derudover leveres der som sagt ind til gasnettet.

Når OL Bioenergys biogasanlæg er oppe på fuld drift, kan det levere omkring 5 millioner kubikmeter gas om året, hvilket svarer til det årlige forbrug i ca. 3.000 parcelhuse.

Ved udgangen af 2020 vil der være 50 biogasanlæg tilsluttet gasnettet rundt om i Danmark, hvoraf det ene er placeret ved Langå.

Andelen af grøn gas i det danske gasnet er nu på ca. 18,2 procent af det samlede gasforbrug.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

1.125