23948sdkhjf

Ny dansk affaldslov en udfordring for europæisk genanvendelse

Umuligt at skabet et sundt affaldsmarked inden for Danmarks grænser

Indlægget er skrevet af Kasper Thomsen, CM i Geminor i Danmark

Den nye danske affaldsaftale skal skabe et mere åbent genanvendelsesmarked, men også begrænse importen af affald til landet.  

Intentionen er god, men at begrænse affaldsimporten virker mod hensigten i europæisk sammenhæng,

Den danske regering og et bredt flertal i Folketinget lancerede i juni en aftale, der skal gøre affaldsbranchen CO2-neutral inden 2030.

Aftalen pålægger kommunerne at indføre langt mere genanvendelse og mindre forbrænding af affald, hvilket ifølge den danske regering vil lede til en årlig reduktion i CO2-udslippet i Danmark i 2030 på 700.000 tons. 

Aftalen er et skridt i retningen mod øget genanvendelse. Den skal føre til flere udbudprocesser og mere privatisering, som skal lede til øget konkurrence. 

Med tiden vil vi forhåbentligt se flere anlæg, der er tilpasset materialegenvinding, hvilket skal lede til en øget genanvendelsesprocent. 

Aftalen er overvejende positiv, men ikke unik, da der findes tilsvarende regler i andre lande. 

Må tænke internationalt

I aftalen ligger også et krav om at reducere affaldsimporten i Danmark. I dag importeres rundt regnet 350.000 tons restaffald, der anvendes i produktionen af fjernvarme. I fremtiden skal Danmark dog være selvforsynende. 

Selvom intentionen er god, vil en begrænsning af affaldsimporten virke mod hensigten. For når den danske kapacitet bliver fjernet fra markedet, får det europæiske affaldsmarked mere affald at håndtere. Det bliver et nul-sums-spil. Hvis affaldet ikke benyttes som brændsel i Danmark, er risikoen for at det bliver deponeret eller brændt af et andet sted stor og det giver samlet set en større miljøbelastning. 

Hvis flere europæiske lande begrænser importen af affald, bliver det vanskeligt at bruge affald som en ressource. 

Affaldet skal til enhver tid genanvendes eller anvendes til energiproduktion, hvis behovet skulle være der. Affaldsaftalen i Danmark er ikke tilrettelagt efter dette behov. 

Et andet aspekt er affaldsanlæggenes effektivitet i Danmark. Danske affaldsforbrændingsanlæg er blandt de mest effektive i verden og genvinder næsten al tilgængelig energi i affaldet ved at producere både strøm og varme. En reduktion i dansk EfW-kapacitet vil højest sandsynligt øge det globale CO2-aftryk, eftersom nye EfW-anlæg i andre lande opererer med langt dårligere effektivitet. 

For meget materiale

Større volumener af fraktioner til genanvendelse kan også skabe udfordringer, da en overproduktion bliver mere krævende at håndtere. Et eksempel er overskuddet af plast, som er blevet en udfordring under Covid-19. Der findes ikke produktionskapacitet til at genanvende plasten, som hober sig op og skaber ubalance i markedet. Da bliver det også meget lidt attraktivt at recirkulere. 

Skal materialegenanvendelse være den nye standard samtidig med at komplet cirkulær økonomi får fodfæste, skal vi have et velfungerende internationalt marked for affaldsfraktioner. Det får vi ikke ved at begrænse importen. 

Nøglen ligger i at tilrettelægge et frit marked på tværs af landegrænserne og skabe incitamenter for at materialegenvinde og producere nye produkter, når det er muligt. 

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078