Dan Jørgensen godkender investeringsplan på 28,6 milliarder kroner

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har godkendt Energinets investeringsplan frem mod 2023.

- Klima-, Energi- og Forsyningsministeren har godkendt virksomhedens (Energinet, red.) Investerings- og Finansieringsplan 2020-2023. Den samlede investeringsramme for perioden 2020-2023 er på 28,6 mia. kr.

Det fremgår af et aktstykke, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har sendt til Folketingets finansudvalg tidligere på måneden.

Investeringsplanen dækker blandt andet de igangværende anlægsprojekter er Baltic Pipe (5,9 mia. kr. afsat i 2020 og 2021), Viking Link-projektpakken i form af Viking Link, Vestkystforbindelsen og Endrup-Idomlund (2,9 mia. kr. afsat i 2020 og 2021) samt igangværende reinvesteringer i elnettet (1,3 mia. kr. afsat i 2020 og 2021).

Af samme aktstykke fremgår det at Energinet lige nu og her har behov for at låne 2,5 milliarder kroner til nye anlægsinvesteringer, hvilket bringer det samlede lånebehov for 2020 op på 4,5 milliarder kroner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i den forbindelse anmodet om Finansudvalgets tilslutning til, at der ydes statslige genudlån til Energinet inden for en samlet ramme på 4,5
mia. kr. i 2020.

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.user.name }}

Dan Jørgensen godkender investeringsplan på 28,6 milliarder kroner

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

En ordentlig koger: Første spadestik til 150 MW elkedler er taget

Opvask og toiletbesøg giver double-up på energiproduktion

Ny brancheforening løfter gammel teknologi med grønt potentiale

Investorer presser på for at ændre direktørs dobbeltrolle

Verdens længste elkabelforbindelse er nu åbnet

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Holger Skjerning 27. august 2020 15:18 Rapporter upassende indhold	28,6 mia kr fordelt på 3,2 mio elkunder. Det er ca. 10.000 kr pr kunde. Kan ministeren bare lige godkende dette, - helt uden en grundig offentlig debat om det??? F.eks. er Viking link til 11 mia kr komplet overflødig, da der er overskud af vindmøllestrøm samtidig i begge ender af kablet. Dette er forklaret flere gange på ing.dk, før kablet blev vedtaget. Generelt vedtages der på energi- og klimaområdet masser af milliard-krævende ting - uden en egentlig debat: Viking Link, Energiøer, power-to-X-projekter, måske CCS-projekter, havvindmølleparker, store solcellanlæg, m.v. - De fleste tror vist, at det er effektivt, men faktisk leverer vores ca. 6000 vindmøller + solceller kun ca. 8% af energiforbruget!!! Der burde være et ministerium for "ret og rimelighed". - Med veto-ret!

Ernst Hansen 28. august 2020 19:39 Rapporter upassende indhold	Det er jo let at være minister og godkende sådan en plan. Ifølge hans forgænger, Lars Chr. Lilleholt er Energinet et uafhængigt selskab som ministeren ikke kan bestemme over. Så Dan Jørgensen havde vel ikke noget valg. :-) Nå, spøg til side. Det er jo overkommeligt at godkende når regningen er skrevet ud til elkunderne. Vi skal betale for driften af Energinet over elregningen og det er beregnet til at vi i år bidrager med 9,7 ører pr. kwh.

Peder Stoholm 22. november 2020 19:11 Rapporter upassende indhold	Løsningen kunne være, at Energinet så vidt muligt driver sine aktiviteter som særskilte kommercielle forretninger og på en måde, der i høj grad gør det muligt at henføre omkostningerne til de produktionsformer, der er årsag til omkostningerne. Det bør f.eks. ikke "skjules for markedskræfterne", at - især størrelsesmæssigt moderate - nye centrale bio-kraftvarmeværker i høj grad kan nøjes med de allerede eksisterende el- og fjernvarmenet. Politikerne kunne yderligere opnå markedskræfternes hjælp til at etablere det samlet set billigste FORSYNINGSSIKRE VE-system ved primært at støtte el-produktionen, når høje el-markedspriser indikerer et behov for tilførsel af ny kapacitet, frem for - som hidtil - noget nær det modsatte, dvs. med garanterede mindstepriser og lignende aftaler af typen CfD. For øvrigt bør støtten til el fra el-til-el-lagring (inkl. evt. støtte givet til den dertil forbrugte el), ikke være højere end støtten til direkte produktion. Ellers bliver det for meget tabsbehæftet frem og tilbage over åen efter vand, medens pt. dårligt energiudnyttede organiske restprodukter fortsat får lov til at belaste miljøet og herunder klimaet unødigt og/eller de bortskaffende aktører i bl.a. økonomiske yderområder får udgifter i stedet for indtægter på mindre nyttig bortskaffelse.