På torsdag får medlemmerne af Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg en teknisk gennemgang af Forsyningstilsynets analyser for effektiviseringspotentialerne i forsyningssektoren, herunder fjernvarmen, der blev offentliggjort i april.

Her mener Forsyningstilsynet at vide, at der er store gevinster at hente ved at stille krav til blandt andre varmeselskaberne om besparelser ved at indføre ny økonomisk regulering i form af indtægtsrammer og benchmarking.

Anbefalingerne fra tilsynet er helt utidige. Og de ignorerer fuldkommen den faktiske positive udvikling, vi inden for de seneste år har set i fjernvarmen, som både har medført billigere varmeregninger og CO2-reduktioner til danskerne.

Forhastede konklusioner

Medlemmerne af udvalget vil blive fremlagt nogle konklusioner, hvori budskabet vil være, at der er store besparelsesgevinster at hente. Her vil de dog gøre klogt i at spørge kritisk ind til det udsagn.

For de ”effektiviseringspotentialer”, som tilsynet frembringer, er kommet til på baggrund af en analyse, hvor tilsynet meget ensidigt har forholdt sig omkostningsforskellene mellem selskaberne. Problematikken er, at forskellene ikke siger noget som helst om, hvorvidt det enkelte selskab er effektivt eller ej.

Alle fjernvarmeselskaber er meget forskellige. Der er forskelle på, hvordan de afskriver investeringer, aktivers alder, lokale geografiske forhold blandt meget andet. Der er altså alskens forskellige forklaringer på, hvorfor det ene selskab har højere omkostninger end det andet. Det betyder bare ikke, at det skulle være mere ineffektivt. Og det er altså den forhastede konklusion, som Forsyningstilsynet når frem til.

Et godt eksempel er Assens Fjernvarme på Fyn, der leverer varme til sine forbrugere til 3.000 kroner under gennemsnitsprisen på landsplan. Alligevel mener tilsynet at vide, at selskabet har et ”effektiviseringspotentiale” på 37 procent på selskabets ledningsnet og 11 procent i selskabets produktion.

Det giver altså bare ikke ret meget mening at hævde, at det er et udtryk for ineffektivitet.

Varmepriserne falder stødt

Netop varmepriserne på landsplan viser samtidig, at fjernvarmeselskaberne bliver mere og mere effektive under den nuværende hvile-i-sig-selv-regulering.

Siden 2014 er priserne på landsplan i gennemsnit faldet med 10%. Samtidig er der færre og færre selskaber med varmeregninger på over 20.000 kroner. 16 i dag mod 78 for bare seks år siden. Og prisforskellene bliver mindre. Prisforskellen mellem selskaberne er også blevet meget mindre.

Det er vel og mærke også i en periode, hvor selskaberne har reduceret sine CO2-udslip og bidraget til den grønne omstilling – også selvom de har været underlagt forældede politiske krav om eksempelvis produktion af kraftvarme, med påtvungne udgifter til elproduktion – hvor de endda også har mistet den økonomiske kompensation i form af grundbeløbet.

Behov for fremadskuende, grøn regulering

Med indførelsen af de foreslåede indtægtsrammer og benchmarking spænder man sektoren for en bureaukratisk vogn, der overdynger selskaberne med unødvendigt administration og bøvl. Det vil gøre det vanskeligere for selskaberne at foretage nødvendige investeringer i grønne teknologier, som skal til for at gennemføre den grønne omstilling i varmesektoren, der ønsker at være CO2-neutral i 2030.

Med det risikerer vi at forhale den grønne omstilling – hvilket som bekendt går fuldstændig imod ønsket for både politikere og danskerne.

Derfor er det også glædeligt, at aftaleparterne bag energiaftalen i klimahandlingsplanen er blevet enige om i fællesskab med sektoren selv at analysere sig frem til en fremadskuende regulering, der fremmer den grønne omstilling.

Det vil være værd at minde tilsynet om, når deres analyse skal gennemgås torsdag.  

(Forsidefoto: Niels Rosenvold, Dansk Fjernvarme)

Artiklen er en del af temaet Klumme.