23948sdkhjf

Det går op og ned hos NRGi

Tredje kvartal 2011 bød på en stigning i omsætning på 17 mio. kr. set i forhold til samme periode sidste år, mens kvartalets resultat bød på tilbagegang.
Hos NRGi har man fortsat den opadgående tendens på omsætningssiden for tredie kvartal i træk. Samtidig har selskabet oplevet en markant tilbagegang på bundlinien.

Læs: NRGI oplever fremgang i usikkert marked

Tredie kvartal 2011
Tredje kvartal 2011 bød på en stigning i omsætning på 17 mio. kr. set i forhold til samme periode sidste år - fra 445 mio. kr. til 461 mio. kr. En fremgang, der er stærkt præget af købet af Kuben Management i foråret.

Driften var positiv med et EBITDA-resultat på 48 mio. kr., hvilket er en lille tilbagegang sammenlignet med samme kvartal sidste år, hvor EBITDA endte på 55 mio. kr. Resultatet før skat endte for tredje kvartal på 10 mio. kr. - en markant tilbagegang sammenlignet med 3. kvartal 2010, hvor resultatet landede på 41 mio. kr.

- Det er positivt, at vi igen i dette kvartal har formået at holde kursen og derved kunnet fremvise endnu en fremgang i vores omsætning set i forhold til sidste år. Det vidner om, at vi har lagt den rigtige strategi for året, og at vi har formået at følge den – også selv om den generelle tendens i markedet er knap så positiv, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.

Læs: NRGi køber Kuben

Indsat for vedvarende energi vinder indpas
Tilkøbet af Kuben Management i foråret har vist sig at være en fornuftig investering, og på samme måde er aktiviteten i vedvarende energikilder som solceller og varmepumper kommet godt i gang.

- Vores indsats på området for vedvarende energi er begyndt at vinde indpas hos forbrugerne. Vi har allerede opsat en lang række solcelleanlæg hos private i de sidste måneder og forventningerne til næste år er således meget positive. Og med udrulningen af de intelligente elmålere i vores nordlige del af forsyningsområdet som bliver afsluttet med udgangen af 2012, føler vi os godt rustet til fremtiden, hvor vedvarende energi og det intelligente elnet bliver afgørende, siger Søren Egge Rasmussen, bestyrelsesformand i NRGi.

Læs: NRGi installerer intelligente elmålere på Samsø
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125