23948sdkhjf

NRGi oplever fremgang i usikkert marked

Første halvår 2011 bød på en pæn stigning i omsætning og driftsresultat. Samtidig ser selskabets nye satsning på solceller ud til at give pote.
- Et fornuftigt resultat set i lyset af den generelle afmatning i markedet samt et meget nervøst kapitalmarked. Sådan lyder det fra NRGi, der netop har offentliggjort sit regnskab for første halvår af 2011.

Positiv udvikling
Omsætningen i første halvår 2011 endte på 968 MDKK – en fremgang på 123 MDKK set i forhold til samme periode sidste år.

Driftsresultatet var i første halvår 127 MDKK, mens resultat før skat endte på 15 MDKK.

- Første halvår i 2011 viser, at vi i forhold til 2010 har opnået en positiv udvikling i såvel omsætning som indtjening. Aktivitetsniveauet er dog fortsat præget af den økonomiske afmatning og usikkerhed, og der er en risiko for at den fornyede krise i finansmarkederne fortsat vil påvirke borgernes og virksomhedernes købs- og investeringslyst i negativ retning, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.

Solceller viser positive takter
Som et led i NRGi’s strategi om løbende udvikling af nye innovative og bæredygtige produkter og services har NRGi kort før sommerferien sat gang i et nyt grønt produktområde, nemlig solceller. Og både efterspørgslen og salget viser allerede meget positive takter.

- Vi har som energiselskab et særligt ansvar for at sikre, at energiforbruget mindskes og ikke mindst for at øge udbuddet af muligheder for vedvarende energi. Her er vores nye Solcelle-produkter det nyeste skud på stammen. Produkter som på sigt vil kunne arbejde tæt sammen med den intelligente elmåler, som vi i NRGi er i fuld gang med at rulle ud til vores andelshavere. En udrulning, som er fuldført ved udgangen af 2012, siger Søren Egge Rasmussen, bestyrelsesformand i NRGi.
Læs mere om: NRGi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141