De store mængder af sort slam, som bliver tilbage efter rensningen af spildevandet, kan vise sig at være en formue værd. Derfor har Horsens Vand A/s investeret i en gasmotor, der skal omdanne slam til miljøvenlig el. Det oplyser selskabet på sin hjemmeside.
I dag har Horsens Vand A/S en gammel gasmotor, som synger på sidste vers. Den lever ikke længere op til de skrappe miljøkrav, og derfor investeres nu en stor sum penge i en ny kæmpe motor, som bliver den største i Danmark placeret på et renseanlæg.
Hvis de mål, som Horsens Vand A/S har sat sig, nås med den nye motor, vil der kunne produceres helt op til 5 millioner kilowatttimer om året.
Horsens Vand håber, at kunne sælge den el og varme der udvindes i processen.