23948sdkhjf

Politisk aftale om bedre klimatilpasning på plads

Efter en rekordvåd vinter har regeringen og partierne bag vandsektorloven indgået en politisk aftale om bedre klimatilpasning. Aftalen giver vandselskaberne bedre muligheder for at lave klimatilpasningsprojekter, der kan håndtere de stigende vandmængder. Det skal beskytte danskerne bedre mod oversvømmelser ved massiv regn.

Det skriver Klima-, energi- og forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Med aftalen indføres nye og enklere regler for vandselskabernes klimatilpasning. I dag er vandselskaberne i mange tilfælde bundet af, at kommunerne skal bidrage med 25 pct. af finansieringen, hvilket betyder, at projekterne har indgået i den almindelige prioritering i kommunerne. Det krav fjernes fremadrettet, og det skal bane vejen for billigere og mere effektiv klimatilpasning af kloakkerne.

Regelændringen betyder, at vandselskaberne vil få bedre muligheder for at lave klimatilpasningsprojekter over jorden, eksempelvis ved fordybninger i parker og langs veje, som kan lede regnvandet væk. Det er i gennemsnit 4 gange billigere end kloakprojekter.

- Det er en stor og vigtig opgave at klimatilpasse Danmark, men reglerne har ikke understøttet de bedste løsninger. Nu laver vi en gennemgribende sanering af reglerne og skaber bedre rammer for billigere projekter, så vi kan få meget mere klimatilpasning for pengene. Det skal sætte gang i projekterne ude i kommunerne, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Forhandlingerne blev påbegyndt før Covid-19 situationen, og regeringen har prioriteret at gennemføre forhandlingerne for at kunne indgå en politisk aftale. Forhandlingerne efter Covid-19 er afholdt virtuelt.

- Rigtig mange mennesker oplevede omfattende konsekvenser ved vinterens massive regnfald. Huse blev oversvømmet, og folk blev evakueret. Derfor har det været en prioritet for regeringen at få forbedret forholdene. Jeg vil gerne sige tak til Folketingets partier for en god og konstruktiv proces under nogle vanskelige omstændigheder, siger klimaminister Dan Jørgensen.

I dag er der flere forskellige regelsæt, som ikke spiller sammen. Med aftalen bliver de forskellige regelsæt for vandselskabers klimatilpasning samlet i ét. Det skal gøre det lettere at anvende og administrere reglerne. De nye regler skal implementeres ved en ændring af vandsektorloven samt en del øvrig lovgivning på vandområdet og forventes at træde i kraft ved årsskiftet 2020/2021

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11