23948sdkhjf

Se videoen: Ewii-CEO fejrer rekord-resultat med koldskål og sang

I forrige uge kunne CEO hos Ewii Lars Bonderup Bjørn løfte sløret for et super godt regnskab med et overskud på 516 millioner kroner. 

For Lars Bonderup Bjørn var det en glædens dag og en klar manifestion af, at Ewii er ovre al den ballade, selskabet var igennem i 2017.

Men fejringen af resultatet - eller mangel på samme - kom dog lidt bag på ham.

I hvert tilfælde skrev han senere på ugen i et opslag på Likedin: 

- Hvor mærkeligt kan det blive? I onsdags præsenterede jeg et årsregnskab for EWII med et overskud på 516 millioner kroner (…) Jeg kommer til at huske dagen som en anti-fest. Jeg brugte det meste af bestyrelsesmødet i onsdags på at forklare, hvorfor det egentlig ikke er så godt og justere forventningerne til 2020, der i sagens natur vil være påvirket af coronakrisen. Til medarbejderne kunne jeg efterfølgende fortælle, at vi har lavet et flot resultat, men udskyder den firmafest, der skulle have fejret et godt år. (…) Da jeg kom hjem og kiggede ind i barskabet for at se, om der i det mindste ikke kunne være et eller andet at fejre det med, kom min søn ud og foreslog, at vi skulle lave maveøvelser, hvorefter vi drak lidt koldskål. 

Flere har dog efterfølgende – ført an af Ewiis egen bestyrelsesformand – opfordret Lars Bonderup Bjørn til at fejre resultatet ved at synge og danse lidt. 

Den opfordring har Ewii-direktøren nu taget til sig. 

- Da jeg forleden skrev om min anti-fest ved fejringen af vores årsresultat, kom der flere opfordringer på LinkedIn til, at jeg skulle synge vores årsresultat. I weekenden tog jeg udfordringen alvorligt og indrettede min stue til et studie. Her står mit flygel iklædt paraplyer og strategi roll-ups, der skulle hjælpe med lysproblemer. Alt sammen noget en glad amatør ikke har helt styr på. Teksten blev skrevet en sen aftentime, melodien valgt med afsæt i blues-rock og lidt sydstats troldsmandsmagi. Og nu er det næsten virkelighed. Jeg fik spillet, sunget og optaget, skriver Lars Bonderup Bjørn mandag på Linkedin.

Resultatet kan du se her: 

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Læs mere om: EWII
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11