23948sdkhjf

Nu vogter data over Sorøs vandforsyning

Mathias Stephensen fik en god ide til et overvågningssystem, der i dag holder øje med læk fra vandværker.

Som mange virkelig gode startup-historier, så begynder dette med en universitetsopgave.

I dag er den vokset ud af klasseværelset og er blevet til et overvågningssystem i Sorøs vandforsyning, der ved hjælp af data og machine learning holder øje med lækager, inden det koster tusindvis af spildte liter drikkevand.

Løsningen sammenligner data om mængden af udpumpet vand her og nu med den mængde, der blev sendt ud på nettet tilbage i tiden. Det fortæller Mathias Stephensen til Magasinet Forsyning.

- Vi trækker på vandværkets egne data fem år tilbage i tiden, og har på den måde kunne identificere mængderne af udpumpet vand fx på en almindelige tirsdag i januar. Afviger den mængde vand, som vandværket pumper ud, fra normalen får vandværket besked om, at der er noget galt og kan tage hånd om problemet, forklarer Mathias Stephensen, co-founder i virksomheden Sense Analytics, som udspringer fra København Universitets startupprogram Science Innovation Hub.

Ifølge en opgørelse fra Dansk Vand- og Spildevandsforening går otte procent af alt det udpumpede vand fra vandværkerne i Danmark tabt hvert år. Det svarer til cirka 18 milliarder liter drikkevand, som af forskellige årsager forsvinder mellem vandværk og husstand.

Læs også: Nye kæmpe-vandværker skal give københavnerne blødere drikkevand

- Det miljømæssige er selvfølgelig centralt. Men vi kan også spare vandværkerne for en afgift, de bliver pålagt, hvis de har et spild på over 10 procent ved at tage lækager i opløbet, siger Mathias Stephensen.

Data i system
Mathias Stephensen og var indtil for et par måneder siden økonomistuderende ved Københavns Universitet. I forbindelse med en skoleopgave på bacheloruddannelsen skulle han optimere en virksomheds drift ved hjælp af data, og her opstod den gode ide at dedikere opmærksomheden på et vandværk.

- Vi ved, at der bliver indsamlet meget data i forsyningsvirksomheder, som ikke bliver brugt til noget. Vi har egentligt ’bare’ sat datamængden i system for dem og sikret, at de får informationer, som de kan bruge til noget, siger Mathias Stephensen.

Omkring 50 procent af de danske kommunale vandforsyninger har en smart løsning med fjernaflæste målere, der hele tiden sender data til vandværket om, hvor meget vand, der forbruges.

Læs også: AquaDjurs overtager tre vandværker for nul kroner

Men løsningen er dyr og kan koste helt op imod 10-15 millioner kroner. Og det er mange penge for et lille vandværk, som i sidste ende kan være nødt til at sende regningen videre til forbrugeren. I modsætning til de fjernaflæste målere er Mathias Stephensens løsning softwarebaseret, og det giver en række fordele, fortæller han.

- Det er ikke alle vandværker, der har råd til at investere i den meget dyre hardware, som de fjernaflæste målere. Desuden kan vores løsning opdateres løbende, så man ikke behøver lave nye investeringer, fordi teknologi har det med at blive forældet, siger han.

Han anser ikke dog ikke sit dataovervågningssystem som en direkte konkurrent.

- Vi forsøger ikke at hamle op med de fjernaflæste målere. Vi ved, at de vandværker, der har dem, selv kan generere data, der kan spotte læk, så de har ikke brug for vores løsning alligevel. Vi er en analysevirksomhed, så vi sætter kun ind der, hvor der er et behov, siger Mathias Stephensen.

Løsningen er fuldt implementeret i Sorø, og Sense Analytics er også i dialog med vandværker i en håndfuld andre kommuner.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Forsyning.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.111