23948sdkhjf

Ny stor spiller på markedet for store varmepumper: 20 MW på vej til Danmark

Siemens Energy melder sig klar til det danske marked for store varmepumper. 

Indgangsbilletten er ny stor varmepumpe specialdesignet til netop Danmark og de danske krav og retningslinjer. 

Siemens Energy har i rigtig mange år ageret på det svenske marked og den nye 'danske' 20 MW varmepumpe er en videreudvikling af teknologien i de cirka 50 anlæg, som Siemens Energy har installeret på det svenske marked.  

Det betyder blandt andet, at varmepumpen anvender det kølemidlet 1234 ze(E) og dermed lever op til de høje danske miljøkrav.

- Med produktionsfaciliteter i Finspång i Sverige melder vi i Siemens Energy nu klar til at levere de store varmepumper, der skal være med til at gøre Danmark fri af fossile brændsler. Den nye varmepumpe er specialdesignet til de danske fjernvarmeværker. Det gælder både på temperatur og krav til kølemiddel. Og dens konstruktion gør at den er særlig fleksibel i forhold til at indgå som en balancerende del af elnettet, siger Knud Brandelev, salgsdirektør i Siemens Energy A/S.

Håber på gennembrud

 Hos Dansk Fjernvarme er analysechef Jesper Koch begejstret for nyheden om den nye store varmepumpe, der har fundet vej til det danske marked. 

- Det er en rigtig god nyhed, fordi det betyder, at vi nu forhåbentlig kan få et gennembrud for brug af varmepumper i stor skala i fjernvarmenettet og ikke mindst i de store byer. Det er med store varmepumper og et stærkt fjernvarmenet, at vi kan lagre energien fra blandt andet vindmøller og solenergi og samtidig balancere elnettet. Så det er en rigtig god nyhed, som vi hilser meget velkommen, siger Jesper Koch.

Danmark kan sikre en CO2-besparelse på 2,6 mio. ton pr. år, hvis fjernvarmesektorens brug af kul, gas og olie erstattes med varmepumper drevet af grøn strøm. Det svarer til CO2-udledningen fra 25 procent af al vejtransport i Danmark.

Kommenter artiklen (5)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219