23948sdkhjf

Vestforsyning tilpasser acontobetalingerne

En lang række forsyningsselskaber har valgt at fremrykke betalinger af regninger for at give sine underleverandører og de små lokale virksomheder en håndsrækning i en tid, hvor bankkontoen kan være en smule corona-presset.

Forsyningsselskabet Vestforsyning er også klar med en hjælpende hånd.

Her er det dog de kvartalsvise acontobetalingerne, der skrues på.

Hvis en erhvervskunde bliver nødt til at lukke virksomheden ned eller nedsætte sit aktivitetsniveau under Corona-krisen, så tilbyder Vestforsyning at tilpasse de kvartalsvise acontobetalinger, så det svarer til den nedgang, der vil være i det faktiske forbrug - og det gælder alle fire forsyninger vand, spildevand, varme og el. 

Det sker for at skabe lidt mere luft i økonomien hos især de små og mellemstore virksomheder.

- Vi ønsker at støtte vores erhvervskunder i en tid med ekstraordinære udfordringer. Så derfor tager vi gerne en snak med alle, som har behov for, at vi tilpasser deres acontobetalinger, siger Vibeke Lundager Nielsen, der er kundeservicechef i Vestforsyning. 

Hvor mange penge - sådan i kroner og ører - Vestforsyning skal justere ned med, kan forsyningsselskabet ikke sige noget om, da det drejer sig om individuelle betalingsaftaler indgået med den enkelte kunde. 

Samtidig med at der kan ændres i acontobetalingerne suspenderes det almindelige gebyr, der normalt opkræves ved indgåelse af betalingsaftale, frem til og med den 1. maj 2020.

Indtil videre har Vestforsyning fået en del henvendelser, men forventer at der kommer flere til. Tiltaget er jo stadig nyt og først lige meldt ud. 

Rykker også betalingerne

Udover tilpasning af acontobetalinger har Vestforsyning besluttet at følge eksemplerne fra flere andre forsyningsselskaber om at fremrykke betaling til leverandørerne. 

- Det betyder, at de fakturaer som modtages nu, vil blive betalt så hurtigt som de bliver valideret og godkendt. Hermed håber vi at kunne hjælpe de virksomheder, som er udfordret på likviditet og driftskreditter så meget som muligt, udtaler bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11