23948sdkhjf

Energinet om elforbrug: Ingen corona-nedgang endnu

Corona-krisen har ramt Danmark. 

Regeringen har i den seneste uge taget mange tiltag, som skal være med til at bremse udbredelsen af virus. En stor del af danskerne er sendt hjem for at arbejde. Skoler er lukkede. Senest er haller, storcentre og restaurationer blevet pålagt at lukke. Forsamlinger på mere end 10 er netop blevet forbudt. 

Når det kommer til de danske virksomheder, så drosles der gevaldigt ned. Mange lukker helt eller delvist ned. Der er allerede sket fyringer på baggrund af corona-virus.

Men hvilken betydning har det så haft for vores strømforbrug, at Danmark ikke længere er oppe i omdrejninger, men kører på en slags vågeblus?

Spørger man Energinet, så har der ikke været de helt store udsving målt på de seneste to uger. 

- De udsving, der er, er inden for helt normale udsving. Altså udsving vi normalt ser ift vind og vejr osv, oplyser Energinet.

Derfor kan der heller ikke for nuværende konkluderes noget på baggrund af det overordnede elforbrug i Danmark.

Energinet påpeger dog, at der kan komme til at ske noget nu, hvor de store indkøbscentre lukker, 'men hidtil har vi ikke kunne registrere en coronanedgang', lyder det fra systemoperatøren.  

Energinet påpeger dog, at der kan være lokale forskelligheder, som ikke fremgår af totaltallet for hele landet. 

En nedgang på 25 procent
Netop hos forsyningsselskabet Hofor, som dækker Trekantsområdet er et af de steder hvor der er registreret lokale forskelligheder. 

Selskabet har i løbet af de seneste 14 dage registreret en markant nedgang i det gennemsnitlige forbrug, skriver TV Syd.

- Vi har prøvet at lave en graf, der viser forbruget for de seneste tre tirsdage, og der kan vi se, at elforbruget er faldet omkring 25 procent, fortæller Per Sørensen, der er elforsyningschef ved Trefor.

I følge forsyningsselskabet skyldes nedgangen i forbruget at mange store virksomheder har skåret ned i på produktionssiden, mens samtlige skoler og institutioner er lukket ned.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11