Mikkel Brandrup, direktør i Dansk Affaldsforening, har skrevet dette indlæg. Foto: Dansk Affaldsforening

Også i 2030 vil vi stå med restaffald, vi ikke kan bruge igen, hvor den bedste løsning er energiudnyttelse. Og dermed udledes der CO2. Skal vi nå 70 %-målsætningen, skal vi derfor også se på, hvordan vi nedbringer den udledning. Vejen går bl.a. via CO2-fangst – også kaldet carbon capture.

Affaldsenergisektoren skal være CO2-neutral i 2030. Det mål har vi sat os i den kommunale affaldssektor, og vi har også anvist vejen dertil: Vi skal udsortere mere plastik fra restaffaldet. Plastikaffald er den primære kilde til fossil CO2-udledning.

Samtidig skal vi energieffektivisere- og planlægge, så vi få mere energi ud af den samme mængde affald, på de rigtige tidspunkter og de rigtige steder, så vi fortrænger fossile brændsler og sparer biomasse andre steder i el- og varmesystemet.

Men uanset hvor meget vi anstrenger os for ovenstående, vil der fortsat blive udledt CO2 fra affaldsenergianlæggene. De løser et samfundskritisk miljøproblem: nemlig at behandle og nyttiggøre affald, der ikke meningsfuldt kan genanvendes – fordi det f.eks. består af sammensatte materialer af dårlig kvalitet – eller bør genanvendes – fordi det indeholder skadelige stoffer, vi ønsker at destruere fremfor at sprede igen.

Der vil stadig være en rest

Når vi kaster os ind i opgaven med at gøre affaldsenergien CO2-neutral, så handler det grundlæggende om, at alle fremskrivninger viser, at der også i fremtiden vil være en rest, hvor den eneste rigtige behandlingsmetode er energiudnyttelse.

Anlæggene efterspørger som sådan ikke affald – det er os affaldsproducerende borgere og virksomheder, der efterspørger affaldsbehandling.

Derfor mener vi, at det er en bunden opgave at gøre det teknologisk og økonomisk muligt at indfange CO2 fra affaldsenergianlæg og samtidig finde egnede, sikre løsninger til at lagre og helst nyttiggøre CO2’en til andre formål.

Teknologi i udvikling

Der er allerede en del tilgængelige løsninger på markedet – og den teknologiske udvikling på området er i rivende udvikling. Netop nu undersøges det flere steder, hvordan CO2 fra affaldsenergianlæg kan indfanges, lagres og evt. genanvendes.

Der er etableret et teknologisk forsøg med CO2-fangst fra røggassen på et affaldsenergianlæg i Oslo, ligesom der i Holland er etableret et forsøg med at indfange og genbruge CO2 fra affaldsenergianlæg til nærtliggende gartnerier. Der arbejdes også med at bruge CO2 i produktionen af syntetiske brændstoffer – bl.a. fremtidens grønne flybrændstoffer.

Pilotanlæg i Danmark

Men det er ikke kun i udlandet, at CO2-fangst går fra skrivebordssnak til reel handling. I Danmark er ARC (Amager Ressource Center) på vej med investeringer i et pilotanlæg, og flere andre store affaldsenergianlæg kigger ligeledes ind i teknologien.

Dansk Affaldsforening anslår, at fire af de største danske affaldsenergianlæg kan samarbejde om etablering af CCS-anlæg, der frem mod 2030 vil kunne medføre en samlet CO2-reduktion på mere end 600.000 tons.

Efterlyser rammer for investeringer

CO2-fangst og nyttiggørelse er imidlertid også omkostningstungt, og selvom der er tilgængelige løsninger, er der fortsat både teknologisk og økonomisk usikkerhed ved metoden. Derfor skal den økonomiske regulering af affaldsenergisektoren understøtte, at vi i sektoren investerer i CCS og tager omkostningerne, for at kunne bidrage til nå klimamålene. Det er vigtigt, at afgiftslovgivningen indrettes, så den understøtter en øget energieffektivisering.

Affaldsenergisektoren kan spille rollen som bindeled mellem cirkulære økonomi og grøn energi, hvor vi fjerner uønskede og ubrugelige stoffer og materialer fra vores samfund, og samtidig leverer grøn el og varme.

Artiklen er en del af temaet Klumme.