23948sdkhjf

Coronavirus: Grundfos-fabrik kører på halv kraft

Den danske pumpeproducent kæmper for at skabe et overblik over konsekvenserne af udbruddet af coronavirus. Det skriver Børsen.

Grundfos har en fabrik uden for Suzhou, og selv om det er langt fra Wuhan, hvor coranavirussen har hærget mest, er fabrikken alligevel kraftigt påvirket af situationen.

- Vores salgsteam i Kina kæmper virkelig, og vi får en ordentlig én på siden lige nu. Vores produktionskapacitet er kun på 40 pct., men vi producerede til lager op til det kinesiske nytår, hvor mange havde fri, og det nyder vi godt af nu, siger kommunikationsdirektør Peter Trillingsgaard til Børsen.

Fabrikken har normalt 1.000 medarbejdere, men rejserestriktioner i Kina har gjort, at knap 60 pct. af medarbejderne ikke har kunnet møde på arbejde.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/243005/artikel.html?utm_source=forside&utm_campaign=nyhed_01

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109