Væk med barriererne!

Intelligent Energi peger på tre barrierer, der relativt hurtigt kan ryddes af vejen, så vi kan få sat turbo på den grønne omstilling med mange flere smarte bygninger og varmepumper på fjernvarmeværker og i private hjem.

 I det politiske Danmark er vi enige: Vi skal fremme den grønne omstilling og reducere udledningen med drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Det er imidlertid noget sværere at pege på, hvad vi konkret skal gøre – og hvordan vi gør det smartest.

Når vi i Intelligent Energi åbner dørene for vores årsmøde den 29. januar, sætter vi derfor fokus på, hvordan vi på den mest intelligente måde fremmer den grønne omstilling.

Her er tre bud på, hvilke regulative barrierer, der forhindrer, at vi nu-og-her kan høste billige CO2-gevinster i energi- og forsyningssektoren. Ved at ændre reglerne kan vi få flere varmepumper og smartere bygninger – hvilket vil skabe jobs for mange af Energy-Supplys læsere.                                            

Første forslag: Varmepumper ind, hvor der er naturgas
Der er brug for et grundigt serviceeftersyn af varmeforsyningslovens projektbekendtgørelse. I øjeblikket modarbejder dele af varmeforsyningslovens projektbekendtgørelse nemlig den grønne omstilling af opvarmningen.

Projektbekendtgørelsen skal omformuleres, så grønne, eldrevne løsninger kan installeres i gasforsynede områder. Og beregningsforudsætningerne for samfundsøkonomien skal være retvisende bl.a. ved at anvende en CO2-pris, der stemmer overens med målsætningen om 70 pct. reduktion af CO2-udledningen i 2030.

Og helt lavpraktisk, så mangler vi varmepumpeinstallatører med de rette kvalifikationer -– der er ca. 130 VE-uddannede installatører i dag, og vi skal mindst bruge 1.000 af disse. Endelig hindrer nationale særregler en udbredelse af varmepumper.

Andet forslag: Smartere bygninger
Bygningsreglementet (BBR) trænger også til et grundigt eftersyn. Vi foreslår, at det forbydes at installere løsninger, der anvender fossile brændsler (olie og naturgas til opvarmning), når allerede eksisterende varmekilder skal udskiftes.

Og vi foreslår at BBR’s energieffektiviseringsmål forenes med krav om tovejskommunikation i varmepumper og større bygninger (på mere end 1.000 kvadratmeter), så energianvendelsen i bygninger kan optimeres også ift. el- og varmeforsyningen.

Tredje forslag: Prissignaler skal fremme varmepumper
Hvis vi skal lykkes med at udvikle grønne løsninger i varme- og transportsektoren, har vi brug for at investere. Også det kræver ændrede rammebetingelser. Det tredje forslag handler derfor om at sørge for, at el-tariffer og el-afgifter kommer til at understøtte sektorkoblinger i forhold til varme og transport.

Inden for den kollektive forsyning er det helt afgørende for sektorkoblingen mellem el og varme, at der på de største fjernvarmeværker kommer flere store varmepumper ind, når de fossile brændsler ryger ud, og at der på grundbeløbs- og mindre værker bliver investeret i mindre varmepumper. Uden for den kollektive forsyning skal forbruget af fossile brændsler erstattes af individuelle, styrbare varmepumper for at sikre samspillet mellem forbrug, infrastruktur og VE-produktion.

Derfor har vi brug for at udvikle de prissignaler, som både infrastruktur og energiafgifter sender til investorerne for dermed at gøre de grønne løsninger mere attraktive. Elnettariffer, der er differentieret i tid og sted, er et første skridt på vejen.

Vi skal gennem prissignaler styrke sektorkoblingen mellem el og varme samt el og transport. Det gør vi for eksempel, når infrastrukturen med en lav nattarif belønner, at opvarmning og opladning flytter væk fra kogespidsen mellem kl. 17 og 20. Det giver en yderligere værdistrøm i investeringen i eldrevne varme- og transportløsninger.

De tre forslag er nogle af de helt fundamentale ting, der bare skal på plads nu-og-her for at høste de lavest hængende frugter!

Artiklen er en del af temaet Klumme.