23948sdkhjf

Se videoen: Sådan fjerner man 15 tons fastspænding

På Tvis’ 83 kilometer lange fjernvarmenet er der etableret 362 fastholdelsesbygværker.

Fastholdelsesbygværket er den betonklods, som ligger og holder godt fast på rørene, så de ikke kan bevæge sig, når der strømmer over 100 grader varmt vand igennem rørene under tryk på 14 bar med en fart på cirka 2 meter pr. sekund.

En stor del af betonklodserne kan undværes, og derfor fjerner Tvis dem, hvis de kan.

Indtil videre har selskabet fjernet fire. Ved Mølholm Skoven i Vejle, på Kongehusvej i Kolding, ved skolen på Indre Ringvej i Fredericia og senest bag politiskolen i Vinding i Vejle.

Derudover har Tvis renoveret en stor del af bygværkerne.

- Et fastholdelsebygværk er forholdsvist dyrt og besværligt at reparere på, så når der opstår fejl på dem, udfører vores rådgiver beregninger på, om vi kan fjerne den, eller om vi skal hovedrenovere den, siger Gregers Hovgaard, vedligeholdstekniker ved TVIS.

Hvor mange af de resterende bygværker, der skal renoveres eller helt fjernes, kan selskabet ikke sige noget om på forhånd. Det vurderes efterhånden som vedligeholdelsesplanen skrider frem. Det er især i forbindelse med trådrenovering, at Tvis kan få bugt med de overflødige fastholdelser. 

I videoen kan du se, hvordan det så ud, da Tvis fjernede fastspændingen bag politiskolen i Vinding.

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Læs mere om: Tvis
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125