23948sdkhjf

Vattenfall bygger flydende solcellepark

I Holland er ledige landområder en knap ressource. Derfor bygger Vattenfall nu sin næste solcellepark på vandet.

Det er den første flydende solcellepark i Holland, og den vil blive bygget på virksomheden Netterden Zand en Grinds arbejdsområde i Gendringen. Vattenfall påbegynder opførelsen af solcelleparken, der kommer til at have en kapacitet på 1,2 MW, sidst i december. Det oplyser det svenske energiselskab i en pressemeddelelse.

Flydende ø
På anlægsstedet i Gendringen, hvor Netterden har udvundet sand og grus i 25 år, er der en elektrisk sandpumpe i vandet. Sammen med det tilhørende sorterings- og bearbejdningsudstyr forbruger den omkring 2,5 millioner kilowatt-timer el om året. I årenes løb har udvindingsaktiviteterne skabt en sø af vand. På søen vil der nu blive bygget en flydende ø, hvor der vil blive opført solcellepaneler. Den flydende solcellepark kommer til at dække halvdelen af stedets årlige strømforbrug.

- I Vattenfall er vores mission at gøre det muligt at leve fossilfrit inden for én generation, siger business development manager Ivo Iprenburg.

- Vores fælles ambition om en bæredygtig fremtid har fået os til at samarbejde om det her projekt. Jeg tror, det er ret specielt, at Netterdens beslutning om at lancere projektet ikke er drevet af profitmæssige overvejelser, men i stedet af deres vision om en socialt ansvarlig virksomhed. Det er grøn el en naturlig del af.

Vattenfall er hovedentreprenøren og fører tilsyn med hele processen, mens Netterden leverer finansieringen. Opførelsen af solcelleøen bliver påbegyndt i december 2019, og solcelleparken forventes at blive idriftsat i maj 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093