Regeringen og Folketingets partier, undtagen Enhedslisten, tager nu et stort skridt i den modsatte retning af deres grønne ambitioner.

Politikerne besluttede i fredags at øge iblandingskravet for biobrændstoffer fra 5,75 til 7,6 procent – et hastetiltag, der er blevet nødvendigt for at leve op til EU´s krav om 10 procent VE i transporten i 2020.  Men for at finansiere forslaget besluttede de at skære ned på iblandingskravet for de avancerede biobrændstoffer, der har en markant bedre klima- og miljøprofil end biobrændstoffer baseret på raps og hvede.

Konsekvensen af politikernes lidt for hurtige beslutning er, at den globale CO2-udledning øges med knap 400.000 tons de næste to år. En stor del af udledningerne sker ganske vist i udlandet, hvor biobrændstofferne produceres, men det er en dansk beslutning, der er årsagen. Dermed pådrager Danmark sig et ekstra ansvar for at finde en fornuftig vej ud af problemerne.

Men hvad er det så, der sker helt konkret?

Folketinget har tidligere besluttet, at benzin og diesel fra 2020 skulle iblandes 0,9 procent avancerede biobrændstoffer, der udelukkende kommer fra husdyrgødning, affald og restprodukter. EU-kravet er på 0,5 procent. Med den nye beslutning skæres iblandingskravet ned til 0,2 procent i 2020 og 0,7 procent i 2021.

Forklaringen er, at nedskæringen indgår som en væsentlig del af den finansiering, der skal til for at hæve det generelle iblandingskrav for biobrændstoffer fra 5,75 procent i dag til 7,6 procent næste år.

Forhøjelsen til 7,6 procent biobrændstoffer vil få brændstofpriserne til at stige, fordi biobrændstofferne er dyrere end fossile brændstoffer. Højere priser fører til et lavere forbrug af benzin og diesel – og dermed til færre afgiftsindtægter til staten. Det vil man så delvist hente ind igen ved at sænke kravet om avancerede biobrændstoffer, der også er dyre. Det sænkede krav om avancerede biobrændstoffer forøger forbruget af benzin og diesel, så der opnås et højere provenu fra afgifterne. Danskerne fastholdes dermed i at bruge tilstrækkeligt fossilt brændstof, så statskassen fortsat får sine afgiftsindtægter.

På klimasiden kommer der til gengæld en ganske stor regning, der gør tiltaget til en rigtig dårlig forretning for staten.

Der er konsensus om, at når avancerede biobrændstoffer erstattes af fødevarebaserede biobrændstoffer, så stiger den globale CO2-udledning ganske betragteligt.

Når der skal lægges vægt på den globale udledning, så skyldes det, at de fødevarebaserede biobrændstoffer genererer ekstra CO2-udledning i andre lande, hvor de produceres. Ikke blot fra klimabelastningen i selve produktionen, men også fra de landbrugsarealer der udnyttes til at skaffe produktionen.

På basis af dokumenterede opgørelser af udledningerne fra disse elementer når vi i Biogasbranchen frem til, at politikernes aftale koster klimaet en ekstra udledning i størrelsesordenen 400.000 tons CO2 i 2020 og 2021 sammenlagt. Og klimaet har som bekendt ingen grænser, selv om Danmark formår at flytte udledningen udenfor landet.

Sparer 170 millioner kr. – men taber milliarder

Regeringen og støttepartierne har igen og igen påpeget, at transportsektoren skal bidrage markant til at løse klimaproblemet. Et væsentligt element er at satse på elbiler, og blandt instrumenterne er fortsat afgiftsfritagelse for registreringsafgifter, ejerafgifter og energiafgifter. Et instrument der hurtigt kan blive en ekstremt dyr løsning.

For at illustrere betydningen af politikernes aftale om at reducere kravet om iblanding af avancerede biobrændstoffer har vi omregnet til, hvor mange elbiler, der skal til for at kompensere for merudledningen på de 400.000 tons, der er en følge af aftalen.

Ifølge Klimarådet sparer en elbil klimaet for 24 tons CO2 i sin 10-årige levetid. Dermed vil en kompensation kræve, at der i de kommende to år kommer over 15.000 ekstra elbiler på vejene. I løbet af 10 år kan de spare den ekstra udledning i 2020-2021 – men de skal vel at mærke komme oven i de elbiler, der allerede er planlagt. 

Et hurtigt overslag med de nuværende bilafgifter, herunder afgiftsfritagelsen på elbiler, viser, at de ekstra elbiler vil koste et samlet provenutab på over 2 milliarder kroner. En stor omkostning, bare for at hente 170 millioner kroner ved at sænke bæredygtigheden i biobrændstofferne og øge indkomsten fra et forøget køb af benzin og diesel.

Det er vel det tætteste, man kommer på at gøre bukserne våde for at holde varmen på kort sigt.

En god løsning for både klimaet og statskassen

Men der findes en billigere vej ud af miseren. Anvendelse af biogas fra husdyrgødning vil ikke blot kunne indhente det tabte på klimafronten – men også sikre statens indtægter.

Det kan ske ved at ligestille afgiftsbelastningen på biogas anvendt i transportsektoren med afgifterne på diesel. Lige nu er situationen den, at en vognmand betaler 40 procent mere i afgift pr. kørt kilometer, hvis vognmanden vælger en gaslastbil fremfor en diesellastbil. Hvis de to typer lastbiler blev stillet lige, ville en stor del af markedet vælge gaslastbilerne, og staten ville både få de samme indtægter fra afgifterne og komme i gang med at reducere CO2-udledningen i transportsektoren. Adskillige flådeejere har erklæret, at de er parate til dette tiltag, hvis de ikke straffes med øgede afgifter.

Hvor der skal over 15.000 elbiler med et kæmpe provenutab til at kompensere den ekstra CO2 udledning, så vil 1400 biogasdrevne varebiler kunne hente de 400.000 ton CO₂ over 10 år – oven i købet uden et samlet tab af afgifter for staten.

Nedenstående figur viser situationen tydeligt ved at vise afgiftsforskellene på samme varebil drevet med henholdsvis diesel, biogas og el. Samtidig vises effekten af Biogasbranchens forslag, der vil ligestille afgiftsprovenuet mellem en dieseldrevet og en biogasdrevet varevogn.

Forslaget indeholder tre væsentlige elementer:

• Der skal ikke betales CO2 afgift af biogas, der leveres gennem naturgasnettet.
• Energiafgiften skal reguleres for forholdet mellem CO2 indholdet i diesel og gas fra gasnettet.
• Udligningsafgiften skal fjernes fra biogasbilerne som for elbiler. Dermed ligestilles den grønne ejerafgift pr. køretøj mellem diesel- og biogasdrift.

Figur: Grafikken viser afgiftsbelastningen for samme varebil med 3,5 tons lasteevne drevet på henholdsvis diesel, biogas og el. Hvis gasbilen får samme afgiftsniveau pr. kørt kilometer som dieselbilen, vil kun 1.400 varebiler på biogas kunne indhente den CO₂-udledning, der nu sker med politikernes beslutning om biobrændstoffer.

Med sænkningen af kravet om iblanding af avancerede biobrændstoffer bevæger Danmark sig væk fra den ønskede position som et grønt foregangsland. En afgiftsmæssig ligestilling af biogaslastbiler med dieselbiler pr. kørt kilometer vil igen flytte vores land i retning mod målet.

Helt konkret sakker vi i øjeblikket bagud i forhold til vores nabolande inden for grøn omstilling af den tunge transport, og det nytter jo ikke, hvis vi vil være foregangsland.  Derfor må politikerne vågne op og lade sig inspirere af, hvad der sker i landene omkring os og sikre at vi følger med på klimaområdet i den øvrige europæiske transportsektor. Her medvirker lave afgifter på flydende gas til at den tunge transport gøres grønnere i rivende hast. Biogasbranchens forslag vil hjælpe Danmark tilbage på sporet.

Figur: Tabellen viser afgifterne på flydende gas i Danmark og vores nabolande. Den danske afgift er markant højere end alle de andre landes. Derfor står den grønne omstilling af den tunge transport i stampe i Danmark. LNG er Liquefied Natural Gas og LBG er Liquefied Bio

Artiklen er en del af temaet Klumme.