23948sdkhjf

Hvad batter mest i kampen mod den globale opvarmning?

Debatindlægget er skrevet af Marie-Louise Arnfast.

Holdninger står derfor for hendes regning. 

Hvor meget indvirkning har det, at vi skifter diesel-hakkeren ud med en el-bil? At vi forsager den røde bøf og alle dens ugerninger? At vi skifter charter-turen ud med en teltferie på nærmeste campingplads - eller forretningsrejsen ud med et Skype-møde?

I en tid, hvor klima-debatten udfolder sig på flere og flere platforme: videnskabelige, politiske såvel som personlige, og hvor følelser, moral og etik blender ind med teknologiske og økonomiske overvejelser i påpegningen af, hvad der bør gøres – kan man godt føle et behov for at få sat proportioner på problemerne og ikke mindst løsningerne.

Verden er blevet enig om 17 mål for, hvordan vi i 2030 skal have skabt et mere bæredygtigt samfund. Det er sket i form af FN’s Verdensmål, som 193 lande har tilsluttet sig. Flere af målene relaterer sig til at standse den globale opvarmning gennem reduktion af blandt andet CO2-udslippet, herunder ikke mindst mål #7: Bæredygtig energi og mål #13: Klimaindsats.

Men hvordan bekæmper vi bedst den globale opvarmning? Hvor skal vi sætte ind, for at det batter mest?

Organisationen ”Drawdown” har ved hjælp af 70 eksperter og data fra et utal af videnskabelige og peer-reviewed studier præsenteret matematiske modeller, som rangordner de tiltag, der vil have størst indflydelse på, om vi i 2050 har formået at standse den globale opvarmning.

På førstepladsen kommer kølemidler: Hvis vi kan forhindre brug – og ikke mindst lækage – af de kølemidler, som i dag anvendes i vores køleskabe og frysere, i supermarkedsmontre og i aircondition-anlæg, og som har op til 9.000 gange så skadelig en indvirkning på den globale opvarmning som CO2, så vil vi alene derved kunne have reduceret opvarmningen med 1 grad Fahrenheit i 2050. Der findes allerede i dag alternativer til de skadelige kølemidler.

På andenpladsen kommer udbredelsen af vind-energi. Ifølge Drawdowns beregninger vil udbredelsen af vind-energi med de forudsætninger, vi kender i dag, have fjernet 84,6 gigaton CO2 i perioden 2020-2050 (1 gigaton svarer til vægten af det vand, som er indeholdt i 400.000 svømmestadions af olympiske dimensioner).

På tredjepladsen kommer reduktion af madspild. Madspild bidrager årligt med 4,4 gigaton CO2. Ifølge Drawdown går en tredjedel af føden til spilde, inden den når fra jord (eller fabrik) til bord. I lav-indkomstlande sker det som følge af dårlig infrastruktur – maden rådner på marken eller under transport og opbevaring. I høj-indkomstlande smides maden ud i detailledet eller hjemme hos forbrugeren (op til 35% af maden) pga dårlig planlægning, krav til fødevare-æstetik eller misforståelser omkring holdbarhed. Hvis vi har reduceret dette madspild med 50% i 2050, vil vi samtidigt have reduceret CO2-udslippet med 70 gigaton i perioden 2020-2050.

Og så når vi frem til de røde bøffer. På fjerdepladsen over de ændringer, som kan bidrage mest til at nedbringe den globale opvarmning, er ifølge Drawdown reduktion af animalsk fødevareproduktion. Drawdown anfører studier, som konkluderer, at op til 50% af det nuværende årlige CO2-udslip kan henregnes til de direkte og indirekte udledninger, som sker i forbindelse med animalsk fødevareproduktion. Kan vi erstatte disse fødevarer med plantebaserede fødevarer i et givent omfang (og her anfører Drawdown en række specifikke tal og forudsætninger), vil vi kunne reducere udslippet med 66 gigaton frem mod 2050.

Men hvor meget batter så el-bilen? Ifølge Drawdowns beregninger kommer den ind på plads nummer 26, efterfulgt af skibsfart og flytransport meget længere nede på listen over de 100 indsatser/områder, som projektet beskriver.

Man kan sikkert stille mange spørgsmålstegn ved Drawdowns konklusioner og estimater. Bogen med beregninger, som denne klumme er baseret på, udkom i 2017 – men sælges stadigvæk på organisationens hjemmeside – og på bare de to år, der er gået siden, er mange nye teknologier kommet på dagsordenen, som bogen ikke omtaler, og som kan ændre forudsætningerne. Det gælder for eksempel perspektiverne i grøn brint, metanol og ammoniak, baseret på vedvarende energikilder, som fremtidige brændsler til marin- og flybaseret transport. Man kan sikkert også stille spørgsmål til beregningsmetoder og modeller – mange af dem baserer sig på antagelser, som kan vise sig at være forkerte. Det er som bekendt svært at spå - især om fremtiden.

Alligevel er projektet interessant. Dels fordi det sætter nogle ting i relief. Og dernæst fordi alle de skitserede løsninger bygger på teknologier og virkemidler, som allerede er kendte. Tilbage står økonomi, politik – og viljen til investering og ændring af adfærd. Som samfund, som virksomhed og som borger.

Mange er begyndt at tage fat, fx med udgangspunkt i de 17 Verdensmål, der definerer bæredygtighed som langt mere end reduktion af C02, men hvor kampen mod den globale opvarmning er et væsentligt element. Og selvom ikke alle løsninger bidrager på den allerstørste klinge, så er det som bekendt ofte de mange bække små som gør den store å.

Hold dig opdateret med Energy Supply DK
Kommentarer (15)
Forsiden lige nu

Midtjysk vindmølleprojekt hentet frem fra gemmerne

Vestas indgår milliardaftale med transportgigant

MHI Vestas-prototype på plads i Østerild

Klumme:
Debat
Made in Denmark: Den grønne omstilling skaber gyldne muligheder

17.000 stod uden strøm

Fem sjællandske vandværker skal arbejde tættere sammen

Nyhedsbrev

RVV vil have erstatning i varmesag

Online Avis Arkiv

Ørsted købte klimaaflad i russisk svindelprojekt

Novafos vil bygge nyt, fælles renseanlæg

Offshore Denmark får nye ejere

Vestas vil reducere antallet af arbejdsulykker

Nye energiprojekter på vej

Video & Billedserier
Solcelletagets år: Dansk soltagsproducent har fået luft under vingerne

Veks udnytter overskudsvarmen fra opvarmet smøreolie

Evida trækker klage: Nu udvides fjernvarmen i Vejle

Video & Billedserier
DTU slår hul ind til ny viden om saltbatterier

Offersen takker af: Kosan Gas henter ny engelsk direktør

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Dansk kedelekspert bygger stort kyllingemøg-fyret kraftværk i Tyrkiet

Efter møgsag: Ny direktør i Vestforbrænding

Klumme:
Debat
Tre forslag kan fremme den grønne omstilling nu og her

200 ton nacelle løftet på plads i en plastfiber sling

NKTs højspændingskabel godkendt til tyske kabelforbindelser

Lyngby-Taarbæk Forsyning skal have ny direktør

Kip med klaphatten på Strømmens Dag

Forskningsprojekt vil optimere vindmølleindustrien

1

Næstved vil naturgas og oliefyr til livs

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Rekordlav CO2-udledning fra danskernes elforbrug i 2019

Tysk medie: Plan for afvikling af kulkraftværker er på plads

Klimaministeren udpeger Energinets nye interessentforum

Kinesiske millioner til fynske brændselsceller

NKT lander femårig serviceaftale

Ny CEO hos Norsea Wind

Aalborg Forsyning modtager fornem pris

1

Elkabel lækker olie i Øresund på femte uge

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Dansk Materiale Netværks Årsdag 2020

KN Beholderfabrik opnår øget kapacitet med fit-up system

Sikker. Hurtig. SMARTCHECK.

Varmeforsyningsloven og varmepumper

PRODUKTFOKUS: Treben i aluminium fra tyske IKAR GmbH

Kurser og seminarer hos Carl Stahl A/S

Stor udvidelse af bilhus til luksusbiler i millionklassen

Mangler du en kran i et trangt arbejdsområde?

Markedsrapport 2019 – Har du haft den rigtige elpris?

Programmet til Building Green Aarhus er ude nu!

Fjern nemt og hurtigt spåner fra køle-smøremidlet

Bliv udstiller på EL & TEKNIK 2020

Frer's jordfejlsrelæ DB3-serien

En DENSORB caddy fuld af overraskelser

Roxtec tætninger beskytter dit datacenter

Technoflex/Reich

Se straks, hvem der ringer på dørtelefonen

Presfittings og Flaringsystemer til rørinstallationer

Én flowswitch, to målinger - til alle typer væsker

Helhedsorienteret indeklima

Hurtig montering med det populære KLIK-system fra SCANKAB

Liv og glade dage til rejsegilde på Multihal i Hedensted Kom

Vandværksmesse 31. januar - Roskilde

Grøn omstilling - hvilke køle og klimaanlæg skal du vælge?

Luftfiltre fra BOGE giver øgede energibesparelser

Send til en kollega

0.187