23948sdkhjf

Hvad batter mest i kampen mod den globale opvarmning?

Debatindlægget er skrevet af Marie-Louise Arnfast.

Holdninger står derfor for hendes regning. 

Hvor meget indvirkning har det, at vi skifter diesel-hakkeren ud med en el-bil? At vi forsager den røde bøf og alle dens ugerninger? At vi skifter charter-turen ud med en teltferie på nærmeste campingplads - eller forretningsrejsen ud med et Skype-møde?

I en tid, hvor klima-debatten udfolder sig på flere og flere platforme: videnskabelige, politiske såvel som personlige, og hvor følelser, moral og etik blender ind med teknologiske og økonomiske overvejelser i påpegningen af, hvad der bør gøres – kan man godt føle et behov for at få sat proportioner på problemerne og ikke mindst løsningerne.

Verden er blevet enig om 17 mål for, hvordan vi i 2030 skal have skabt et mere bæredygtigt samfund. Det er sket i form af FN’s Verdensmål, som 193 lande har tilsluttet sig. Flere af målene relaterer sig til at standse den globale opvarmning gennem reduktion af blandt andet CO2-udslippet, herunder ikke mindst mål #7: Bæredygtig energi og mål #13: Klimaindsats.

Men hvordan bekæmper vi bedst den globale opvarmning? Hvor skal vi sætte ind, for at det batter mest?

Organisationen ”Drawdown” har ved hjælp af 70 eksperter og data fra et utal af videnskabelige og peer-reviewed studier præsenteret matematiske modeller, som rangordner de tiltag, der vil have størst indflydelse på, om vi i 2050 har formået at standse den globale opvarmning.

På førstepladsen kommer kølemidler: Hvis vi kan forhindre brug – og ikke mindst lækage – af de kølemidler, som i dag anvendes i vores køleskabe og frysere, i supermarkedsmontre og i aircondition-anlæg, og som har op til 9.000 gange så skadelig en indvirkning på den globale opvarmning som CO2, så vil vi alene derved kunne have reduceret opvarmningen med 1 grad Fahrenheit i 2050. Der findes allerede i dag alternativer til de skadelige kølemidler.

På andenpladsen kommer udbredelsen af vind-energi. Ifølge Drawdowns beregninger vil udbredelsen af vind-energi med de forudsætninger, vi kender i dag, have fjernet 84,6 gigaton CO2 i perioden 2020-2050 (1 gigaton svarer til vægten af det vand, som er indeholdt i 400.000 svømmestadions af olympiske dimensioner).

På tredjepladsen kommer reduktion af madspild. Madspild bidrager årligt med 4,4 gigaton CO2. Ifølge Drawdown går en tredjedel af føden til spilde, inden den når fra jord (eller fabrik) til bord. I lav-indkomstlande sker det som følge af dårlig infrastruktur – maden rådner på marken eller under transport og opbevaring. I høj-indkomstlande smides maden ud i detailledet eller hjemme hos forbrugeren (op til 35% af maden) pga dårlig planlægning, krav til fødevare-æstetik eller misforståelser omkring holdbarhed. Hvis vi har reduceret dette madspild med 50% i 2050, vil vi samtidigt have reduceret CO2-udslippet med 70 gigaton i perioden 2020-2050.

Og så når vi frem til de røde bøffer. På fjerdepladsen over de ændringer, som kan bidrage mest til at nedbringe den globale opvarmning, er ifølge Drawdown reduktion af animalsk fødevareproduktion. Drawdown anfører studier, som konkluderer, at op til 50% af det nuværende årlige CO2-udslip kan henregnes til de direkte og indirekte udledninger, som sker i forbindelse med animalsk fødevareproduktion. Kan vi erstatte disse fødevarer med plantebaserede fødevarer i et givent omfang (og her anfører Drawdown en række specifikke tal og forudsætninger), vil vi kunne reducere udslippet med 66 gigaton frem mod 2050.

Men hvor meget batter så el-bilen? Ifølge Drawdowns beregninger kommer den ind på plads nummer 26, efterfulgt af skibsfart og flytransport meget længere nede på listen over de 100 indsatser/områder, som projektet beskriver.

Man kan sikkert stille mange spørgsmålstegn ved Drawdowns konklusioner og estimater. Bogen med beregninger, som denne klumme er baseret på, udkom i 2017 – men sælges stadigvæk på organisationens hjemmeside – og på bare de to år, der er gået siden, er mange nye teknologier kommet på dagsordenen, som bogen ikke omtaler, og som kan ændre forudsætningerne. Det gælder for eksempel perspektiverne i grøn brint, metanol og ammoniak, baseret på vedvarende energikilder, som fremtidige brændsler til marin- og flybaseret transport. Man kan sikkert også stille spørgsmål til beregningsmetoder og modeller – mange af dem baserer sig på antagelser, som kan vise sig at være forkerte. Det er som bekendt svært at spå - især om fremtiden.

Alligevel er projektet interessant. Dels fordi det sætter nogle ting i relief. Og dernæst fordi alle de skitserede løsninger bygger på teknologier og virkemidler, som allerede er kendte. Tilbage står økonomi, politik – og viljen til investering og ændring af adfærd. Som samfund, som virksomhed og som borger.

Mange er begyndt at tage fat, fx med udgangspunkt i de 17 Verdensmål, der definerer bæredygtighed som langt mere end reduktion af C02, men hvor kampen mod den globale opvarmning er et væsentligt element. Og selvom ikke alle løsninger bidrager på den allerstørste klinge, så er det som bekendt ofte de mange bække små som gør den store å.

Hold dig opdateret med Energy Supply DK
Kommentarer (15)
Forsiden lige nu

Snart slut med elkabler i luften

1

Vindmøller stoppes stadigt oftere

Dansk hybridfærge klar til rotorsejl og vindkraft

Ny konkurrencemodel for havvind: Godt nyt for branchen

Thor Havmøllepark
Støttefri havvind godt på vej: Thor udbydes på nye vilkår

Nyhedsbrev

Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse

Online Avis Arkiv

Farum Fjernvarme i kæmpe affaldsvarme-aftale

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

NKT tæt på græsk storordre

Newzealandsk ordre til Vestas

Dansk selskab øger gaslagerportefølje med 30 TWh

Ewii sender 200 millioner over i datterselskab

Spildevandsselskab hjemsender it-chef for leverandør-bijob

Klumme:
Debat
Lad os dele sol og vind lige med Power-to-X

Her er formændene for regeringens 13 klimapartnerskaber

Ørsted opfører sol- og batterilagringsanlæg på 460 MW

1

Klumme:
Debat
Hovsaløsning for biobrændstof rammer klima og økonomi hårdt

Siemens Gamesa udnævnt som foretrukken leverandør af 300 MW

Energinet: Håber høring om kabler vil give klarhed

Quality Hotel kobler sig på fjernvarme og - køling

Vundet affaldsudbud skaber ro i lejren på Fyn

Jesper Hjulmand træder ind i DIs forretningsudvalg

Folketinget blev vildledt om miljøeffekt ved stort elkabel

2

Navnestrid om Ørsted kan gå direkte i Højesteret

Strid om retten til at tage navnet Ørsted kan gå direkte til landets øverste instans, afgør Højesteret.

Håndsrækning til fyrede Siemens Gamesa-medarbejdere

Her er Frecons nye topchef

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Her er Vestas’ største markeder i tredje kvartal

Støtten til elproduktion falder med 3 milliarder

200 danske Siemens Gamesa-job i fare

Opgradering i Varde: 5000 kubikmeter spildevand i timen

USA går enegang på klimaområdet

Vestas snupper ordre hinsidan

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Rusland: Dansk ja til gasledning blåstempler miljøhensyn

Regeringen undgik helst Nord Stream 2

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Præisolerede PE rør med spirokappe fra Nordic Pipe ApS

Kom og mød Jotun på Tank – og raffinaderikonferencen

Sidste udkald til basiskursus om Udbudsloven

Ny hjemmeside om bæredygtighed

Technoflex notstikker

Eaton har fået ny Application Engineer

NYHED: Unikke Rundsling til 'Heavy Lift' fra Hampidjan

Process Engineering er igen kåret som én af Danmarks Bedste

REHAU introducerer NORDIC DESIGN TOP SWING vinduet i Danmark

Stikforbindelser opfylder krævende miljøstandarder og RoHS

Hvor gode er klimatilpasningsløsningerne? - temadag

CE-mærkede materialer

Elenia har valgte Prysmian Finland som nr. 1 kabelleverandør

Ny Lamelvakuumpume med trykregulering

Ara-el præsenterer ATyS S

FMV temadag d. 26. november 2019

Findes den ultimative kompressor?

Dansk Procesventilation har færdiggjort centralstøvsuger til

Se den gode stemning til Building Green i København

Hvorfor løse én opgave, hvis man kan løse flere?

Vind en Dynello Accu Winder - Fyns Kran Udstyr

Tjek om din elpris er god

BSV hjælper gerne med det rette løfteværktøj

Mød LS Control på Elmia Subcontractors i Jönköping

Læs Industri & Teknik

Send til en kollega

0.198