23948sdkhjf

Uden slinger i valsen: Ørsted lever op til forventningerne

- Vi havde et meget stærkt tredje kvartal med høje vindhastigheder og opstart af produktionen fra nye vindmølleparker. Driftsresultatet for årets første ni måneder udgjorde 12,9 mia. kr., hvilket svarer til vores forventninger og betyder, at vi er godt på vej mod at opfylde forventningerne til året på 16-17 mia. kr. 

Sådan siger administrerende direktør og koncernchef Henrik Poulsen i forbindelse med offentliggørelsen af Ørsteds delårsrapport for det første ni måneder af 2019.

Periodens resultatet endte på 5,2 mia. kr. mod 4,3 mia. kr. i samme periode i 2018.

Resultatet er påvirket af, at indtjeningen fra Ørsteds havvindmølleparker i drift steg med 23 pct., drevet af opstart af produktionen fra nye vindmølleparker. Derudover har Ørsteds landvindforretning bidraget positivt til udviklingen siden sidste år sammen med højere indtjening fra selskabets trading aktiviteter.

Dette blev delvist modsvaret af højere projekt­udviklings­omkostninger, det positive resultat af en voldgiftssag om gaskøb i 2018 og en midlertidigt negativ effekt af selskabets gas på lager på grund af det betydelige fald i gaspriserne i 2019.

Perioden har også været præget af salget af Radius til Seas-NVE.

- Aftalen er attraktiv for Ørsteds aktionærer og sikrer kunderne og vores dygtige medarbejdere en tryg base i fremtiden. Vi vil bruge provenuet fra salget til at fortsætte vores globale investeringer i grøn energi. Vi forventer, at transaktionen bliver afsluttet i første halvår af 2020, siger Henrik Poulsen.

Den grønne andel af el- og varmeproduktionen steg fra 71 pct. til 83 pct.

- Vi er meget tilfredse med de solide resultater og den strategiske fremdrift i tredje kvartal mens vi fortsætter med at udbygge vores position som verdensførende inden for grøn energi, siger Henrik Poulsen.

Samtidig med offentliggørelsen af delårsrapporten kunne Ørsted oplyse, at man grundet forventninger om en lavere vindproduktion i fremtiden måtte justere sine langsigtede mål, spare 500-600 millioner frem mod 2022 – med afskedigelser til følge.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078