23948sdkhjf

Ørsted varsler fyringer: Skal spare 600 millioner

- Vi tager nu skridt til at reducere vores årlige overhead-omkostninger med 500-600 mio. kr. fra 2020 til 2022, idet stram omkostningsstyring fortsat er afgørende i et konkurrencepræget marked.

Sådan skriver Ørsted i en koncernmeddelelse.

Halvdelen af reduktionerne skal komme fra omkostninger, der falder bort, fordi Ørsted forenkler sin struktur som følge af frasalget af de danske downstream-aktiver.

- Og den anden halvdel vil komme fra besparelser i vores stabsfunktioner, både interne og eksterne omkostninger, skriver energikoncernen.

Det er en kombination af forskellige faktorer, der nu får Ørsted til at justere lidt på de langsigtede mål - og spare de 5-600 millioner kroner frem mod 2022.

Blockage & Wake-effekt
Den første faktor angår prognoserne for havvindproduktion. Her har Ørsted udviklet nye interne modeller til at forudsige den forventede energiproduktion. I den proces har Ørsted observeret, at de nuværende produktionsprognoser undervurderer den negative indvikning som blockage-effekten og wake-effekten har på vindenergi-produktionen.

Blockage-effekten opstår, fordi vinden aftager i hastighed, når den nærmer sig vindmøllerne. Der er en individuel blockage-effekt for hver enkelt vindmølleposition og en global effekt for hele vindmølleparken, som er større end summen af effekterne for de enkelte vindmøllepositioner.

- Vores nye vindsimuleringsmodeller påviser, at vi historisk set har undervurderet denne effekt. Dette resultat understøttes også af konsulentvirksomheden DNV GL's nye rapport om blockage, som indikerer, at denne effekt generelt bliver undervurderet i branchen, skriver Ørsted i meddelelsen.

Den anden effekt er den wake-effekt, der er i selve vindmølleparken og mellem tilstødende vindmølleparker. Også her peger Ørsteds resultater i retning af en højere negativ indvirkning på produktionen end forudsagt af tidligere modeller.

Taiwan & Deepwater
De øvrige faktorer, der får en indflydelse på de langsigtede mål, er den lavere indfødningstarif i Taiwan, hvor Ørsted har måttet acceptere en reduktion på 6 pct. og et loft på fuldlasttimer for Changhua 1 & 2a-projekterne.

Sidst men ikke mindst har Ørsted øget sit estimatet for anlægsomkostningerne (CAPEX) for Deepwater-projektporteføljen i USA, hvilket primært knytter sig til transmissionsanlæggene.

Den samlede effekt

Den samlede effekt af disse udviklinger siden kapitalmarkedsdagen betyder følgende for Ørsteds langsigtede finansielle mål:

  • Gennemsnitlig vækst i EBITDA for sites: ~20 % for 2017-2023. Uændret
  • Gennemsnitligt afkast af investeret kapital (ROCE): ~10 % for perioden 2019-2025. Uændret
  • Forventet, ikke-gearet livstids IRR, kapacitetsvægtet gennemsnit for syv navngivne havvindprojekter vundet i udbud (Borssele 1 & 2, Hornsea 2, German Cluster 1, Gode Wind 3 & 4, Greater Changhua 1 & 2a, Greater Changhua 2b & 4 og Revolution Wind). Målet  reduceres fra 7,5-8,5% til 7,0-8,0%
  • Andel af kontraktbaseret og reguleret EBITDA, gennemsnit for 2019-2025 på ~90 %. Uændret.
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093