Arbejdet med at omdanne erhvervsfremmesystemet er i fuld gang. Klyngelandskabet forenkles, og vi arbejder os mod én stærk energiklynge omkring styrkepositionen energiteknologi.

I Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses udkast til Strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023, som er i høring frem til den 24. november, understreges det, at klyngeindsatsen spiller en central rolle i den decentrale erhvervsudvikling, og at klyngerne skal være en bærende kraft for innovation i verdensklasse.

Dansk energiforskning er allerede i verdensklasse og en nylig analyse udarbejdet for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Innovationsfonden og EUDP peger på ti teknologiområder med stort potentiale til mere. Analysen slår fast, at fremtidens løsninger er integrerede, og at gode faciliteter til at afprøve, integrere og balancere forskellige energiformer i energisystemet får stor betydning, når nye løsninger skal på markedet. Ligesom Vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi slår analysen fast, at vi har brug for bedre faciliteter til demonstration i meget stor skala. Vi skal kunne teste og demonstrere løsningerne i meget synlige living labs, så verden kan se det.

Når vi skal levere på ambitionen om innovation i verdensklasse, skal vi blive endnu bedre til at omsætte vores verdensklasseforskning til verdensklasseinnovation. Her har klyngerne en vigtig rolle som bindeled, der sætter aktørerne sammen på tværs.

Klyngerne er allerede stærkt forankret i relevante forskningsmiljøer, og vi skal bidrage til, at dansk energiforskning i højere grad kalibreres med europæisk energiforskning. På direkte opfordring fra EU-Kommisionen arbejder vi på at mobilisere et dansk indspil til den europæiske energiforskningspolitik med ambitionen om i højere grad at sætte dansk energiforskning i spil i en europæisk kontekst. Her findes et stort potentiale, hvor vi skal have virksomhederne mere i spil, og hvor vi skal blive bedre til at kapitalisere på vores fantastiske energiuniversiteter.

Igen kaldes der også på, at forskningsmilliarden skal tilbage til energisektoren. Forskere og virksomheder har brug for gode muligheder til finansiering af de innovative idéer. Forskning, udvikling, demonstration og kommercialisering kræver store investeringer. For at få den optimale gavn af en grøn dansk forskningsmilliard skal danske organisationer i så høj grad som muligt søge alliancer med store europæiske og globale aktører, og udbygget samspil mellem danske bevillingsgivere og EU-Kommissionen vil kunne agere løftestang for danske ambitioner om teknologiudvikling i det danske energisystem. Vi foreslår således en samlet dansk front i forhold til det kommende Horizon Europe og lanceringen af en ambition om, at Danmark hjemtager mindst 7% af det kommende arbejdsprogram for ”Climate, Energy and Mobility” i Horizon Europe.

Eksporten på energiområdet sker ikke af sig selv, og det massive eksportpotentiale for mange danske energiteknologivirksomheder skal understøttes af tæt samarbejde mellem virksomheder og forskningsmiljøer. Den forskningsbaserede viden skal i anvendelse – også på tværs af landegrænser. 

Artiklen er en del af temaet Klumme.