Store eldrevne varmepumper, varmelagring og fleksibelt varmeforbrug kommer til at præge fjernvarmeværkerne de næste mange år, men vi skal op i tempo, så der kan høstes synergier med et elsystem drevet af stadig mere vindenergi.

Jeg synes, det er fantastisk, at der nu er en bred politisk opbakning til målet om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030. Politikerne spørger ikke længere ”hvorfor” og ”om”, vi skal reducere udledningerne, men ”hvordan”.

Netop ”hvordan” er i fokus for Intelligent Energi, så de politiske meldinger er opmuntrende.

”Hvordan” gælder for eksempel for den grønne omstilling af vores opvarmning. Gennem vores møder med medlemmer og samarbejdspartnere skaber vi rum for dialog om de grønne løsninger, hvor både myndigheder, forsyningsselskaber, teknologileverandører m.fl. går i dybden med de udfordringer, vi ikke kender løsningerne på endnu.

For opvarmning findes der løsninger, som kan give en hurtig og omkostningseffektiv reduktion i CO2-udledningen. Derfor håber jeg, at den politiske opbakning til omstillingen udmønter sig i konkrete tiltag - eksempelvis i form af De Radikales forslag til finansiering til skrotning af ca. 80.000 danske oliefyr hurtigst muligt.

De fleste danskere har fjernvarme i deres radiatorer, og debatterne på vores møder i Intelligent Energi viser, at fjernvarmeselskaber, der står over for store investeringer, ser ind i en bred vifte af løsninger til erstatning for de få kulfyrede kraftvarmeværker, der er tilbage.

Fleksible varmepumper
Ikke mindst varmepumper, der trækker på forskellige varmekilder (herunder havvand, luft og overskudsvarme fra industrier), kan være en attraktiv mulighed i Odense, Aalborg og Esbjerg.

Omstillingen til varmepumper kan sikre en nødvendig sektorkobling mellem fjernvarme og el, der i stigende grad bliver produceret af vindmøller – der i sin lettere flygtige natur kræver fleksibelt elforbrug. Her kan varmepumperne levere, for de er lette at styre.

For nylig har jeg hørt spændende oplæg fra Fjernvarme Fyn og Aalborg Forsyning, og bl.a. med deres overvejelser i baghovedet må vi sætte fokus på, hvordan alle store og mellemstore byer kan erstatte fossile brændsler på en effektiv og intelligent måde.

Enormt potentiale
I fremtiden vil energien til fjernvarmeproduktionen komme fra mange forskellige kilder – eldrevne varmepumper bliver en af de væsentligste teknologier. De investeringer, der foretages nu, kommer til at stå langt efter 2030. Derfor er det nu, vi lægger sporet for, at den samlede fjernvarmekapacitet på ca. 25.000 MW kan spille effektivt sammen med elforsyningen.

Der er pt. planlagt ca. 200 MW varmepumper, og den samlede el-baserede fjernvarmekapacitet er på ca. 1.200 MW. Vi skal de næste ti år udvide el-andelen betydeligt for, at Danmark og det øvrige Norden kan opsuge stigende mængder vind- og solbaseret el og dermed yde et effektivt bidrag til at balancere energiforsyningen.

Den gode nyhed er, at varmepumper og elkedler er økonomisk og miljømæssigt rentable - og at det er kendt teknologi, der har kørt i Sverige i 30 år. Også i Danmark begynder vi nu så småt af se anlæg i MW-klassen, men vi skal have mere fart på elektrificeringen. År 2030 ligger lige rundt om det næste hjørne.

Lagring af varme
Varmepumper giver fleksibilitet til el-systemet, men der er også andre muligheder for samspil. Elsystemet kan også trække på den varmelagringskapacitet, der ligger i fjernvarmens lagertanke, ligesom varmesystemet kan trække på de lagringsmuligheder, vores bygninger tilbyder.

I bygningernes fundamenter, gulve og vægge er der et uudnyttet potentiale for at lagre varme, der kan bidrage til reducere spidsbelastningen på fjernvarmeforsyningen. Dette bør yderligere udbygges med sæsonlagring af varmt vand. For mig giver et projekt som EnergyLab Nordhavn, hvor bl.a. HOFOR, Danfoss og ABB har medvirket, et godt billede af, hvad der kan lade sig gøre.

Skal vi realisere de gode muligheder og skabe et mere effektivt energisystem, viser EnergyLab Nordhavn, at der er behov for, at fjernvarmen digitaliseres, og at data frisættes.

Nu skal vi op i tempo og skala. 2030-målet om 70 procent færre drivhusgasser skal forfølges på alle fronter. Sæt i gang!

Artiklen er en del af temaet Klumme.