Strømpeforing i H.C. Andersens Odense
I Aarhus kører den nye letbane hovedsageligt på et tidligere togspor samt op ad en bred og flersporet boulevard. I hovedstaden kommer letbanen også primært til at følge en flersporet ringvej rundt om København.
Men i Odense er letbanen anlagt ind gennem den gamle bykerne – mange steder ad smalle og trafikerede gadeforløb.
Det har haft stor betydning for de omfattende ledningsflytninger.
- Det at flytte forsyningsledninger bliver betydeligt mere kompliceret, jo længere man kommer ind i byen. Ude i periferien af byen er der mere ro, der er ikke så meget trafik, og der er ikke så snævre forhold. Men når vi kommer ind mod byen, hvor vi har arbejdet på de store indfaldsveje, stiger udfordringerne, siger Lars Scheuer.
Kablerne den største tidsrøver
Der er dog ikke kun overjordiske udfordringer selskaberne har bokset med. For når man begynder at skrabe i jordoverfladen, ved man ikke altid, hvad man støder på.
- Der har jo været gravet rør og ledninger ned ad mange omgange, før vi kom til. Der ligger rigtig meget fra fortiden – flere generationer af ledninger og efterladenskaber fra gamle dage. Vi er blandt meget andet også stødt på betonfundamenter til de gamle sporvogne, der kørte i Odense indtil 1952, fortæller Lars Scheuer.
I tidligere tider var det så som så med registreringen af, præcis hvor de forskellige forsyningsrør blevet gravet ned. Og indtil for cirka 15 år siden gjorde man heller ikke meget ud af at registrere de ting, der ikke længere var i drift.
- Nogle gange kan det faktisk være svært at gennemskue, om en given ledning er i drift eller ej. Det er specielt udtalt ude i fortovsarealerne, hvor de bløde kabler ligger. Man har sådan nogenlunde styr på, hvor kloakkerne, fjernvarmen og vandledningen ligger. Men kabler er meget, meget svære at holde styr på. De ligger i bundter og hulter til bulter nede i jorden. Så den største tidsrøver i projektet har været arbejdet med kablerne, siger Lars Scheuer.
Kloakker og fjernvarme
Selvom kabelarbejdet har været en rodet og omstændelig affære, så slår Lars Scheuer dog fast, at det er arbejdet med kloakker og fjernvarme, der har været mest udfordrende. Rørene er ganske enkelt de største og mest pladskrævende, siger projektchefen.
- For mens et tyndt kabel kan dække mange husstandes behov for tv-signal eller strøm, og en vandledning sjældent bliver større end 30 centimeter i diameter, så er der flere steder langs letbaneruten lagt kloakledninger med en diameter på to meter, siger han.
Derfor har man nogle steder valgt at renovere kloakrørene – frem for at flytte dem. Det er gjort ved hjælp af strømpeforing. En ’strømpe’ af polyester trækkes igennem et eksisterende rør og hærder den, så den sikrer røret i årtier frem.
- Det er typisk noget, man har gjort, hvor rørene ikke er særligt gamle, og hvor de er store nok til at håndtere fremtidens vandmængder. For eksempel på Hestehaven og langs en del af Nyborgvej, forklarer Lars Scheuer:
- Og så er det værd at fremhæve den meget store strømpeforing, der er blevet lavet på en del af Ørbækvej. Det var et gigantisk projekt, formentlig én af de største strømpeforinger foretaget herhjemme, siger han.
560 meter strømpeforing
Den store kloakledning ligger lige under letbanesporet på strækningen mellem Nyborgvej og Munkerisvej. Røret var ikke ret gammelt, og hvis det skulle flyttes, ville det være blevet en dyr affære for VandCenter Syd.
Så i stedet blev der fremstillet en 140 ton tung og 560 meter lang polyester-strømpe i to dele – med en diameter på henholdsvis 1,3 og 1,5 meter. I løbet af et par uger blev den trukket gennem røret på Ørbækvej, og alle brønde på strækningen blev forseglet.
- Det var en klart billigere løsning for VandCenter Syd – og for os en helt fin teknisk løsning. Strømpeforingen kan holde i helt utroligt mange år, slutter Lars Scheuer.
| Fakta: Odense Letbane Odense Letbane forventes at være færdigbygget til at gå i drift i efteråret 2021. Letbanen har et samlet budget på cirka tre milliarder kroner (i 2014-priser). Odense Letbanes første etape bliver cirka 14,5 kilometer lang. Den kommer forbi byens nøglepunkter og kraftcentre for udvikling. Der bliver i alt 26 stationer på linjen fra Tarup i nord til Hjallese i syd. Hele turen fra Tarup til Hjallese forventes at tage omkring 42 minutter. Der forventes afgang fra hver station otte gange i timen i dagtimerne. Et letbanetog er en moderne sporvogn - cirka 32 meter lang. Et enkelt letbanetog kan have mere end 200 passagerer ad gangen. Der forventes cirka 35.500 passagerer på en hverdag - og ca. 10-11 millioner om året. Letbanen skal skabe tæt sammenhæng med det øvrige bus- og tognet. Kilde: Odense Letbane |
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
