23948sdkhjf

Efter succesfuld test med ozon: Går efter de små hospitalsanlæg

Siden marts har Suez Water og Samn Forsyning kørt et demonstrationsprojekt på Brædstrup Centralrenseanlæg.

Målet med projektet var at påvise om man, ved at tilføre ozon to steder på et renseanlæg, ville kunne rense spildevandet for de medicinrester, som vi mennesker tisser ud i toilettet.

Her godt et halvt år efter, er de første resultater klar, og de viser, at forsøget er gået over al forventning.

Suez Water tilfører ozon to forskellige steder på anlægget – i slamprocessen og i udløbsvandet. Der er målt på 34 stoffer i begyndelsen af anlægget og igen ved udløbet. Tallene viser, at samtlige 34 stoffer er helt væk. Eller i hvert tilfælde under detektionsniveau.

Under forsøget i Brædstrup er der blevet taget over 10.000 målinger, som er sendt til analyse i udlandet. Alt peger på, at ozon er ret effektivt i kampen mod medicinrester i spildevandet.

Forsøget har altså vist sig at være en succes, hvorfor Suez Water er klat til at gå videre med ozon-teknologien. Selskabet er allerede i forhandling med flere interesserede.

- Den teknologi, der er eftervist i Brædstrup, vil vi nu gå i markedet med. Vi er ved at lave de første tilbud i Danmark til små hospitalsanlæg i første omgang, men der kommer også almindelige renseanlæg i stil med det i Brædstrup, siger Per Kroyer Kristensen direktør hos Suez Water i Danmark.

Suez Water er dog ikke færdig med at køre test og demonstration i Brædstrup. De næste tre måneder testes aktivt kul i rensningsprocessen i stedet for ozon.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094