23948sdkhjf

AAU sender mikroorganismerne på fedekur

Når spildevandet fra vores toiletter bliver renset, kommer der ikke blot rent vand ud i den anden ende. Der produceres også energi, som bruges til at lave strøm og varme til at drive rensningsanlæggene og opvarme vores boliger.

I løbet af de seneste 5-10 år har nogle af danske renseanlæg udviklet sig fra at være energiforbrugere til at reducere energiforbruget til helt at blive energiproducerende - blandt andet anvendes slammet fra renseanlægget til biogasproduktion.

Det er dog i denne agtværdige proces man har overset et vist aspekt, vurderer lektor Morten Lykkegaard Christensen fra Institut for Kemi og Biovidenskab fra AAU.

- Når man bruger en stadig større del af spildevandets kulstof til produktionen af biogas, så medfører det at vi udsulter de mikroorganismer, som blandt andet fjerner fosfor og kvælstof fra spildevandet. Konsekvensen kan være at man i forbindelse med rensningsprocessen udleder for mange drivhusgasser, blandt andet i form af lattergas, som er en meget stærkere drivhusgas end CO2, siger Morten Lykkegaard Christensen.

Små fede syrer
På AAU er man derfor gået i gang med at udvikle en metode til at modvirke denne udsultning af mikroorganismerne ved at skabe en bedre balance i forbruget af kulstof fra spildevandet og ved at sende mikroorganismerne på fedekur.

Når spildevandet og dermed også det meget omtalte kulstof rammer renseanlægget sendes det enten videre i renseprocessen eller over til rådnetank til biogasproduktion.

AAU arbejder på at tage kulstoffet fra inden det rammer biogasanlægget. Her hydrolyseres kulstoffet til fede syre som kan centrifugeres fra og efterfølgende sendes enten over i biotanken og beluftningsanlægget eller til rådnetanken og biogasproduktionen.

- Vi omdanner kulstoffet til såkaldte små fede syrer, som kan lagres og bruges efter behov. Hvis der udvikles for mange drivhusgasser, når vandet renses, kan vi tilføre fedtsyrerne, men de kan også bruges som brændstof i produktionen af biogas, når der er brug for det, siger Lektor Morten Lykkegaard Christensen.

Demonstrationsanlæg og fuld skala
Den nye fedtsyre-teknologi vil for relativt få omkostninger kunne integreres på allerede eksisterende renseanlæg og dermed bidrage til både at øge kapaciteten samt at mindske den samlede udledning af drivhusgasser både nationalt og internationalt.

- En forbedring af anlæggenes nuværende teknologi og en større kontrol med anlæggenes udledning af drivhusgasser er forbundet med et stort miljøpotentiale, der samlet set bidrager til flere af FN’s verdensmål. Desuden giver fleksibiliteten i den nye løsning mulighed for en individuel vægtning af hvilke miljømål og driftsøkonomiske prioriteringer, der for det enkelte anlæg vægter højest, siger Mette Dam Jensen, der er innovationschef hos Krüger, som sammen med AAU deltager i det MUDP-støttede projekt Kliver, hvis formål er at udvikle fedtsyre-teknologien.

Projektet forventes at være færdigt i 2020, hvor potentialet for de to deltagende rensningsanlæg vil være testet i laboratoriet på AAU og et pilotanlæg er implementeret til demonstration af den nye teknologi.

Ambitionen er, at løsningen i forlængelse af projektet bliver opskaleret til fuld skala og dernæst bliver tilgængelig for øvrige rensningsanlæg med udgangen af 2020.

Om projektet Kliver

Projektet udarbejdes i samarbejde med Krüger A/S, forsyningsselskaberne Mariagerfjord Vand A/S og Energi Viborg Vand samt Danmarks Tekniske Universitet, hvormed der både sikres indgående forståelse af de procestekniske sammenhænge og den praktiske drift af rensningsanlæg.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096