23948sdkhjf

Få innovation på MUS-skemaet

Er du blevet MUS’et i år?

Dette indlæg er skrevet af Glenda Napier fra Energy Innovation Cluster og står derfor ikke for Energy Supplys regning.

Måske venter skemaet, chefen og snakken om, hvordan det går, lige rundt om hjørnet?

Her er et tip: Kræv innovation på MUS-skemaet – både dit personlige og hele firmaets. Sig til din chef, at I skal være med i et innovationsprojekt. Det føles både godt i maven, på bundlinjen og på kompetence-kontoen, kan jeg afsløre.

Og hvorfor skal innovation så flettes ind mellem ord som trivsel, motivation, mål og resultater?

Det skal det, fordi at arbejde med innovation kan være med til at styrke performance – både for dig selv, men også for din arbejdsplads.

Fidusen til MUS’en
Her kommer fem gode argumenter for at tage innovationen til sig. Print dem, lær dem udenad eller send dem til din chef, når du skal til MUS (evt. med mig i kopi)

  • Dine innovative resultater møder efterspørgsel fra de største aktører.
    Hvis du deltager i et innovationsprojekt, er du med til at udvikle et konkret resultat, der kan sælges og bruges, når projektet er afsluttet.
  • Innovation udløser funding. Du kan få penge til at tænke nyt. Det betyder, at du kan få dækket en del af din løn af danske og udenlandske puljer – typisk 50 procent og nogle gange mere – i projektperioden.
  • Du samarbejder med de bedste i branchen. De virksomheder, som engagerer sig i innovative samarbejder, er ofte progressive, nysgerrige og nyskabende. De er ganske enkelt godt selskab!
  • Netværket styrker innovationskraften. Når du deltager i et innovationsprojekt gennem et innovationsnetværk eller klyngeorganisation, så bliver du styrket på netværk og innovationskraft. Økonometriske analyser viser, at virksomheder, der deltager i netværks- og klyngeaktiviteter har fire gange så høj sandsynlighed for at blive innovative sammenlignet med lignende virksomheder, der ikke deltager
  • Der er bundlinje i det. Virksomheder, som engagerer sig i innovationssamarbejder i netværk og klynger, opnår en produktivitetsvækst, der er 3,6 procentpoint højere end andre lignende virksomheder.

Summa summarum: Et innovationsprojekt udvikler dine kompetencer og skaber konkrete resultater af dit arbejde til gavn for hele virksomheden.

Vælger du tilmed at arbejde innovativt med energiproduktion, så er du med til at gøre en betydelig forskel i verden. 

Er der noget bedre end at gå på arbejde og gøre en rigtig forskel? Det bør være en motivationsfaktor for de fleste.

Og hey: Hvis 16-årige Gretha fra Sverige kan sætte grøn omstilling på det globale skoleskema ved at strejke, så bør det være en smal sag for os voksne at gøre innovation til en del af det arbejde, vi troligt passer hver dag. Også når du skal til MUS.

Rigtig god MUS med masser af innovation! 

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094