23948sdkhjf

Klimamål: Vi skal i gang nu – ellers bliver det dyrt

Klimarådet har gjort det klart, at vi skal reducere CO2-udledningen mest muligt på den korte bane. Ellers bliver vi nødt til at suge CO2 ud af atmosfæren på den lange bane, og det er både dyrt og uoverskueligt.

Det er den totale mængde CO2 i atmosfæren, der er afgørende for de globale temperaturstigninger – ikke hvor meget vi kan sænke udledningerne i 2050. Vi har ikke råd til at vente til vi har forsket og udviklet os frem til de endelige løsninger. Vores muligheder for at lave reduktioner her og nu skal i spil straks.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg og derfor ikke et udtryk for Energy Supplys meninger og holdninger.

Afsender fremgår af bylinen.

Derfor er det særdeles positivt, at regeringen har sendt et klart signal om, at der for alvor skal sættes tempo på indsatsen for at reducere udledningen af drivhusgasser.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen var for nylig ude med et budskab om, at det ikke bliver nogen let opgave – og at det nok bliver nødvendigt at anvende løsninger, vi endnu ikke kender, for at nå 70 procents-målet.

Men lad os nu komme i gang med de løsninger vi kender.

Lavthængende frugter i tung transport og landbrug
Både den tunge transport og landbruget er udråbt til nogle af de områder, hvor det bliver svært at nå i mål.

Men i Biogasbranchen kan vi se, at der fortsat er masser af lavthængende frugter, der hurtigt kan høstes på begge de to ”svære” områder.

I stort set alle andre europæiske lande sker der en eksplosiv vækst i antallet af gasdrevne last- og varebiler, der fremmes politisk af hensyn til klima og miljø. I Danmark er vi endnu ikke kommet med på vognen på trods af, at vi har den største mængde biogas i gassystemet og har potentiale til meget mere.

Hvor man i landene omkring os har lavere afgifter på gas, er det lige modsat i Danmark. Hos os straffes vognmændene med en stigende afgiftsbetaling, hvis de skifter til gas af klima- og miljøhensyn. Det er ikke blot skadeligt for klimaet, men også for de danske vognmænds konkurrenceevne samt statens provenu fra brændstofafgifter.

Energistyrelsen forventer, at den tunge transport udleder knap fire millioner ton CO2 om året i 2030. Hvis vi bruger det tal som udgangspunkt, så vil der blive ophobet 19 millioner tons ekstra CO2 i atmosfæren, hvis vi venter fem år med at omstille den tunge transport. En stor mængde CO2, der i givet fald skal reduceres i andre sektorer – eller suges ud af atmosfæren igen.

Måske skal nogle lastbiler køre på el i 2040, men det kan vi ikke vente på, når vi har løsninger, der virker i den tunge transport i dag, mens mange andre områder kan elektrificeres hurtigt.

Svaret er JA
Gasnettet har modsat elnettet allerede nu kapacitet til at sikre denne forsyning, men kan vi få tilstrækkeligt med biogas? Brændstofforbruget til busser, vare- og lastbiler løber jo op i 38 petajoule i 2030. Allerede nu kan vi dække halvdelen, så svaret er JA.
I 2020 vil omkring 20 procent af husdyrgødningen blive behandlet i biogasanlæg.

Samme år kommer den klimavenlige biogas på 20 PJ fra anlæggene til at udgøre 20 procent af det danske gasforbrug. Med de seneste års udbygningstakt på 3 PJ om året ville al den fossile naturgas i gasnettet være erstattet af bæredygtig biogas senest i 2040. For der er et biomassepotentiale på ca. 70 PJ i form af husdyrgødning, organisk affald, halm og græs til stede i Danmark. Halvdelen af biogaspotentialet anvendt i den tunge transport kan derfor årligt fjerne 3,8 mio. tons CO2 fra transporten. Samtidig fjernes ca. 0,5 mio. tons CO2 i landbruget.

Da energiaftalen fra 2018 har stoppet for støtteordningen til ny biogas, så realiseres potentialet ikke uden nye tiltag. Men det behøver ikke være en ny støtteordning. Man kan også lade markedet trække udviklingen.

Markedstræk frem for produktionsstøtte
Når nu det er reduktionen af klimagasser, der er den reelle udfordring, bør fokus lægges på dette. CO2-fortrængningsmål og ikke VE-mål, CO2-afgifter og ikke energiafgifter bør være de overordnede værktøjer.

CO2-afgifterne står i dag på ingen måde mål med samfundets betalingsvilje for at sikre, at 1,5 grads-målet overholdes. CO2-afgifter, der afspejler brændslernes reelle klimabelastning, bør erstatte energiafgifterne, der blot er fastlagt efter brændslerne energiindhold og ikke deres klimabelastning.

I stedet for iblandingskrav til brændstofleverandørerne i transporten burde disse overstyres af CO2-fortrængningskrav, som det praktiseres i f.eks. Tyskland.
Det er en ordning, der ligeledes kunne anvendes overfor handelsselskaberne i el- og gassektoren med forskellige stigninger i fortrængningskrav til de forskellige kundegrupper.

Det vil give samfundet en væsentligt mere målrettet og effektiv indsats, så vi hurtigst muligt får bremset ophobningen af CO2 i atmosfæren.

Hold dig opdateret med Energy Supply DK
Kommentarer (1)
Forsiden lige nu

Video & Billedserier
Boooom: Farvel til Hedelund Varmeværk

Norlys køber 35.000 fiberkunder

Ørsted indvier første havmøllepark i Taiwan

MHI Vestas skifter ud i toppen

2

Efter afgørelse i klagenævn: Næstved Fjernvarme skal ud til 1.650 boliger

Nyhedsbrev

Welcon er tæt på udenlandsk produktion

Tårnproducent er langt i forhandlingerne med en taiwansk partner

Online Avis Arkiv
1

Forsyningstilsynet kigger på bornholmske varmepriser

Håndsrækning til fyrede Siemens Gamesa-medarbejdere

Medie: Talfinte fordoblede antallet, der slipper for udsigt til elmaster

Her er Frecons nye topchef

Emballage-direktør skal kigge affald, vandsektoren og cirkulær økonomi efter i sømmene

Ugens grin: Gebyrgribben

Han skal være Danmarks nye klimaambassadør

Usynlig sol blev belønnet ved Building Awards

Nye energiprojekter på vej

Forsea fejrer 1-års fødselsdag med el-drift

I morgen lørdag den 9. november fejrer Forsea det første år med batteridrift på færgerne ’Tycho Brahe’ og ’Aurora af Helsingborg’

Skanderborg på frier-fødder: Vil tættere på Aarhus og geotermien

Brændselscelleproducent lander aftale med kinesisk elbil-koncern

RVV må kigge langt efter nyt varmeværk

Seas-NVE sælger Ørsted-aktier for milliarder

2

To indiske kraftværker skal køre på BWSC-know-how

Bofa taber voldgiftssag mod Rønne Varme

1

Siemens Gamesa-møller skal levere strøm til Google

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Her er Vestas’ største markeder i tredje kvartal

Støtten til elproduktion falder med 3 milliarder

200 danske Siemens Gamesa-job i fare

Opgradering i Varde: 5000 kubikmeter spildevand i timen

USA går enegang på klimaområdet

Vestas snupper ordre hinsidan

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Rusland: Dansk ja til gasledning blåstempler miljøhensyn

Regeringen undgik helst Nord Stream 2

Tabt udbud glæder Ewii-direktør

Flere penge til fyrede Vestas-medarbejdere

Her er Danmarks største energi-virksomheder

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Bureau Veritas Kick Off Seminar 2020

De nye krav i bygningsreglementet BR18

Butterflyventiler - regulerende og til afspærring - fra ProMetal

ATyS d M fra Socomec

Få hjælp af Termix Service på film

Findes den ultimative kompressor?

Når du ikke skal i stødet

Mød Trelleborg Sealing Solutions på WindEurope Offshore 2019

Brugte kranløsninger købes og sælges af stålspecialisten

Ishøj Forsyning vælger plast til spildevandsløsning

Mød os på DIRA messen

Hver fjerde udstiller på WindEurope Offshore 2019 er dansk

3 priser blev uddelt til Building Green

Mød Bo Rønhard - Ny salgskonsulent i Nordjylland

Manuelle taljer fra TOHO hos Carl Stahl A/S

Sikkerhed i fokus på uddannelsesinstitutioner

Fjernundervisning

Mød 3 hydraulik firmaer på Ajour!

Standard skal sikre privatlivets fred

Bliv udstiller på EL & TEKNIK 2020

Professionelt værktøj til mellem- og højspændingsområdet

Hvordan fungerer adiabatisk køling?

Mangler du en destrueringstank til din kones farlige fælder?

CLAMPEX ® Spændelementer fra KTR

Mød Blaaholm på Wind Europe Offshore 2019

Send til en kollega

0.231