23948sdkhjf

888 underskrifter imod: Byrådet stemte for meget sol på Samsø

888 underskrifter.

Det er, hvad en lille gruppe af ø-samfundets borgere kunne overlevere til borgmester Marcel Meijer (S) kort inden Samsø Kommunes byrådsmøde tirsdag aften.

På dagsordenen var nemlig det 860.000 kvadratmeter store solcelleanlæg, som godsejer Anders Danneskiold Lassen vil opføre på Samsø.

Det skriver TV2 Østjylland.

Protesterne blev dog ikke hørt. Otte ud af byrådets elleve medlemmer stemte for, at der arbejdes videre med planlægningen af solcelleanlægget.

Næste skridt i sagen bliver at godsejeren i samarbejde med Aarhus Kommune udarbejder en VVM-redegørelse, der undersøger forslaget om anlægget nærmere.

Inden anlægget nåede til byrådet blev det godkendt af først teknik- og miljøudvalget og dernæst af økonomiudvalget. Teknik- og miljøudvalget stillede dog krav til projektet.

- Vi anbefaler, at der kan være et lokalt ejerskab på projektet, så der bliver etableret en fond, som fører penge tilbage til det lokale og så fastsatte vi, at der skal være minimum 200 meter til eksisterende byggeri, sagde udvalgsformand Michael Kristensen (S) til TV2 Østjylland i starten af maj.

Solcelleanlægget bliver altså på 860.000 kvadratmeter og placeres otte kilometer nord for godsejer Anders Danneskiold Lassens gods Brattingborg Gods på Samsø. Det har  mødt megen kritik, at han ikke har valgt at placere anlægget tættere på godset.

Samsø Kommune har som erklæret mål, at øen vil være fossilfri i 2030. Det er det mål, som solcelleanlægget skal være med til at opfylde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126