Foto: Solrød Biogas

Biogas bidrager til opfyldelse af mindst 7 ud af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, FN landene har forpligtet sig til frem til 2030.

Der er derfor mindst 7 gode grunde til at fastholde biogasudbygningen, der har potentiale til at dække hele det danske gasforbrug og samtidig er en markant brik i den cirkulære økonomi.

FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling for perioden 2016 til 2030 forpligter alle 193 medlemslande til at handle via 17 hovedmål og 169 delmål. I Folketinget er der dannet et tværpolitisk 2030-Netværk med deltagelse af samtlige partier, som arbejder med den danske opfyldelse af Verdensmålene.

Folketingets 2030-Netværk har lagt fra kaj med hovedmål 11 ”Bæredygtige byer og lokalsamfund”, og nedkom i januar 2019 med en såkaldt ”baseline rapport” om, hvordan Danmark når målene. Her konkretiseres f.eks. delmål 11.2 ”Skab billige og bæredygtige transportsystemer” ved at sætte fokus på transportens CO2 udslip, og delmål 11.6 ” Reducer byernes miljøbelastning” med fokus på udledningen af fin-partikler og NOx i byerne, samt ikke mindst genanvendelsen af byernes affald.

Biogas kan på disse områder slå flere fluer med ét smæk: Biogas sikrer genanvendelse af næringsstofferne fra byernes organiske affald, hvilket også bidrager til Verdensmål 12 om ”Bæredygtig produktion og forbrug” samtidig med, at den fossilfri biogas kan gøre byernes transport bæredygtig. Vi har allerede både biogassen og køretøjerne, og kan derfor her og nu reducere den tunge transports emissioner af såvel klimagasser som NOx og fin-partikler.

Kommunerne er rigtig godt i gang med at løse den ene opgave med at udsortere organisk husholdningsaffald og levere dette til biogasanlæg. Derfor ser det ud til, at kommunerne kommer i mål med en genanvendelsesprocent på 50 pct. i 2023, hvorved Danmark kommer godt med i en international sammenligning. Det er jo helt afgørende i forhold til at nå hovedmål 2 om at stoppe sult, da vi herigennem sikrer genanvendelse af de knappe næringsstoffer – især fosfor.

Når det derimod kommer til bæredygtig tung transport, halter vi i Danmark gevaldigt efter vores nabolande. De har fuld fart på omstillingen fra diesel til gas, og de opnår markante reduktioner i emissionerne selv om de i første omgang overvejende anvender naturgas. Den store gevinst kommer med omstillingen til biogas. Her står Danmark stærkt som det land, der har den største andel biogas i gassystemet. Derfor kan det undre, at omstillingen går så meget langsommere i Danmark.

Men det skyldes ganske simpelt, at Danmark som et af de meget få EU-lande har en afgiftsstruktur, der gør det dyrere at anvende biogas end diesel. Både fordi vores dieselafgifter er lavere end i nabolandene, mens gasafgifterne er højere. Og at afgifterne på gaskøretøjerne er 30 pct. højere end for dieselversionerne, da afgifterne ikke tager klimahensyn.

Regeringen har nedsat Eldrup Kommissionen til at se på afgiftsudfordringerne for personbil transporten, men der er ikke taget tilsvarende skridt til at se på den tunge transport. Måske fordi udfordringen med provenutab ikke er så stort ved en grøn omstilling af den tunge transport, men derfor kan man kun undre sig endnu mere over, at der fortsat ikke tages initiativer på området.

Udover at bidrage til ovenstående verdensmål 11 og 12 kan biogas også bidrage til hovedmålene 2. Bæredygtigt landbrug, 7. Bæredygtig energi, 9. Bæredygtig infrastruktur og industrielle processer, 13. Klimaindsatsen og 14. Livet i vandet. Hvor sidstnævnte har et fokus på at reducere tabet af næringsstoffer til vandmiljøet.
Biogassens bidrag til ”Bæredygtig energi” og et ” Bæredygtigt landbrug” er mere velkendte end dens potentiale til at indfri mål 9 om ”Bæredygtig infrastruktur og industrielle processer”. I dag går ca. 25 pct. af det danske gasforbrug til procesenergi i industrien. Det er områder, hvor det teknisk og økonomisk er meget svært at erstatte gassen med el eller biomasse. Derfor er biogas og fastholdelse af gasinfrastrukturen en helt essentiel forudsætning for, at vi kan fastholde denne procesindustri i Danmark under den grønne omstilling.

Det er på mål 13 ”Klimaindsatsen”, at biogas har sit helt store potentiale. Emnet har i den grad været i centrum under det netop overståede EU Parlamentsvalg og det kommende Folketingsvalg. De mange politiske tilsagn om vigtigheden lover godt for fremtidens rammebetingelser.

De mange bidrag biogassen giver til Danmarks opfyldelse af FN`s Verdensmål understreger, at man ikke kan vurdere omkostningerne til den grønne omstilling alene ved at sammenligne energiproduktionsomkostningerne. Selv om sol og landvind har formået at mindske produktionsomkostningerne, så bidrager de ikke i samme omfang til at nå verdensmålene. De bidragerheller ikke til forsyningssikkerheden, da produktionsomkostningerne ikke inkluderer lageromkostninger. Det gør biogassen derimod, når den indfødes i gassystemet med dets store gaslagre.

Folketinget besluttede med energiaftalen i 2018 at stoppe tilgangen af biogas under den eksisterende støtteordning, og den afsatte fremtidige pulje til ny biogas rækker kun til en marginal forøgelse på ca. 10 pct. af produktionen, der i 2022 forventes at nå op på ca. 24 PJ.

Dermed vil biogas levere 25 – 30 pct. af det danske gasforbrug, og anlæggene vil samtidig afgasse 25 pct. af den danske husdyrgødning til gavn for klimaet og vandmiljøet.

Der vil stadig være et stort urealiseret potentiale – både fra husdyrgødningen og det organiske affald fra byerne. Og det vil også stadig kun være en meget marginal andel af halmpotentialet, der er realiseret.

Hertil kommer, at biogasanlæggene med en opkoncentreret CO2 ressource er særligt velegnet til at facilitere de såkaldte P2G-anlæg, der omformer overskydende vindkraft el til lagerbar metangas, der kan fødes direkte ind i gassystemet med dets lagre.
Derfor er det en vigtig opgave for det nysammensatte Folketing at tage initiativ til at realisere det fulde biogaspotentiale i Danmark som et centralt element i Danmarks realisering af FN´s Verdensmål.

Ikke mindst i klimamålene, som i den grad har optaget befolkningen i valgkampene til Europa Parlamentet og Folketinget.

Artiklen er en del af temaet Klumme.