23948sdkhjf

Thisted i 1.250 meters dybde

Siden 1984 har Thisted Varmeforsyning haft et geotermi-anlæg med én produktionsboring og én injektionsboring kørende – og det fuldstændig uden slinger i valsen.

Anlægget producerer som det skal og thistedboerne kan nyde godt af varmen, der er hentet op nede fra gassum-formationen i 1250 meters dybde.

Egentligt havde Thisted Varmeforsyning hørt, at temperaturen i en produktionsboring ville begynde at falde efter 25 år. Men det er ikke sket endnu. 

For et par år siden begyndte injektionsboringen dog at hænge lidt i bremsen, hvilket er helt efter bogen.

- Injektiviteten er faldet i den gamle boring. Der er en partikelforurening af en eller anden art, som gør, at vi ville skulle pumpe for meget på anlægget for at sende vandet tilbage til undergrunden, fortæller driftschef hos Thisted Varmeforsyning, Søren Højmose Damgaard.

Derfor har selskabet valgt blot at investere rundt regnet 40 millioner kroner i en ny injektionsboring.

Den nye boring går under navnet Thisted 5, ligger på Uglevej cirka 650 meter fra den gamle injektionsboring og halvanden kilometer fra produktionsboringen - og den blev taget i brug for seks måneder siden.

Selvom geotermien trækker dybe spor i den danske energisektor – særligt i det midtjyske, så har de i Thisted endnu ikke haft bøvl med teknologien eller anlægget.

Heller ikke i forbindelse med etablering og ibrugtagning af den nye injektionsboring.

- Vi har haft opgaven med den nye injektionsboring i EU-udbud. Det blev et tysk firma, der vandt den i en turn-key-kontrakt og det er kørt helt uproblematisk, inden for budget og efter tidsplanen, siger bestyrelsesformand hos Thisted Varmeforsyning, Lars Toft Hansen.

Skæbnen ville dog, at teknikken drillede en smule ved indvielsen af anlægget. En aktuator satte ud og skulle udskiftes, men derudover har det kørt som smurt i olie.

Thisted Varmeforsyning henter i dag rundt regnet 14 pct. af sin varme fra geotermianlægget på 10 MW, resten kommer fra en halmkedel og varme fra Thisted Kraftvarmeværk, hvor der produceres på affald. Men skulle det blive nødvendigt kan der sagtens skrues op for geotermien.

- Ændres afgiftsbilledet sig ved vores andre energikilder, vil vi kunne erstatte meget mere med geotermi. Vores anlæg kan sagtens klare, at der hives mere op, siger Søren Højmose Damgaard

Artiklen er en del af temaet Magasinet Forsyning.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094