En arbejdsgruppe bestående af Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet og Transportministeriet har i foråret 2011 undersøgt de nuværende afstandskrav vedrørende opstilling af vindmøller ved overordnede veje og jernbaner.
Arbejdsgruppens anbefalinger AnnonceArbejdsgruppen anbefaler en revidering af afstandskravene i nedadgående retning, samt at der foretages en klar udmelding i forhold til de reviderede afstandskrav. Anbefalingerne giver mulighed for at lempe de nuværende afstandskrav og forenkle reglerne.
AnnoncePå baggrund af bl.a. analyser fra DTU-Risø anbefaler arbejdsgruppen, at vindmøller fremover kan placeres i en afstand af 1 gange vindmøllehøjden fra infrastruktur. Hvis der foreligger konkrete sikkerhedsmæssige problemer, kan afstandskravet blive større, men aldrig overstige 1,7 gange vindmøllehøjden.
AnnonceEndvidere anbefaler arbejdsgruppen, at der foretages en klar udmelding af de reviderede krav, så der tilvejebringes klarhed omkring reglerne og at disse evalueres i 2012.
Positivt at reducere afstandskrav- Jeg finder det positivt, at arbejdsgruppen konkluderer, at der er mulighed for at reducere afstandskravene samtidig med at sikkerheden tilgodeses, siger transportminister Hans Christian Schmidt og tilføjer:
Annonce- Vejdirektoratet og Banedanmark vil nu revidere deres udmeldinger på baggrund af rapportens anbefalinger.
Annonce
