N1 skruer op for investeringerne i sikringen af selskabets kritiske infrastruktur.
Det skriver Ingeniørens ResilienceTech.
Sikkerhedsarbejdet omfatter både fysisk sikring og cybersikkerhed, men ifølge N1 er behovet for investeringer særligt stort på den fysiske side.
- Det er især truslen om fysiske angreb, f.eks. sabotage eller forsøg på at trænge ind i vores netværk via fysiske indbrud, som fylder meget lige nu. Det er dog ikke, fordi vi ser færre forsøg på phishing og ransomware. Tidligere blev vi primært angrebet via internetbaserede angreb. Nu skal vi sikre os mod både fysiske og digitale angreb, udtaler Martin Hansen, sikkerhedschef i N1, til Ingeniørens ResilienceTech.