23948sdkhjf

Brændselcelle-komet sætter skub på udviklingen med universitetssamarbejde

I oktober sidste år meldte Blue World Technologies sig på banen som ny spiller på markedet for methanol-brændselsceller til transportsektoren. Siden er medarbejderstaben vokset fra tre til 29, og i marts meddelte den unge virksomhed, at der var lykkedes at rejse 45 millioner kroner i en seed-runde.

Nu skal der sættes ekstra skub på udviklingsarbejdet, og det skal ske gennem et samarbejde med Aalborg Universitet. Det oplyser Blue World Technologies i en pressemeddelelse.

- Når vi arbejder med avancerede teknologier i et ambitiøst tempo, er det meget vigtigt, at vi løbende forbedrer og optimerer vores produkt, og med vores samarbejde med Aalborg Universitet styrker vi vores R&D-arbejde,  siger Mads Bang, CTO ved Blue World Technologies.

Sammen med medstifter og CEO Anders Korsgaard var Mads Bang blandt de første ph.d.-studerende, der arbejdede med brændselscelleteknologier på universitetet, og de to var dermed med til at danne grundlaget for de fortsatte brændselscelleaktiviteter på universitetet. 

Til gavn for begge parter

Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet, har de sidste to årtier taget aktiv del i forskning og udvikling af brændselscelleteknologi, og både studerende og forskere kommer til instituttet fra hele verden. Derfor har universitetet en intensiv viden samt faciliteterne til test og optimering af brændselscellekomponenter og -systemer. Og så ser man store fordele i at samarbejde med virksomheder som Blue World Technologies.

- Som universitet er det meget vigtigt at have et tæt samarbejde med de virksomheder i brændselscelleindustrien, der arbejder med fremstilling og kommercialisering af brændselscelleteknologier. Samarbejdet med Blue World Technologies giver os et unikt indblik i de tekniske udfordringer og forskningsbehov, der er relateret til methanol-brændselscellesystemer designet til transportsektoren samt til opsætning af storskalaproduktion, forklarer Søren Knudsen Kær, professor ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.

Ud af Blue Worlds 29 medarbejdere er de fem, herunder de to grundlæggere, tidligere ph.d.-studerende med speciale i brændselscelleteknologier fra Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078